|
Besøgstæller alene for
menupunktet chihuahua. Nulstilles januar og juni. |
|
|
Lige siden jeg var teenager,
har der med korte undtagelser været hunde i mit liv.
Det startede med mine forældre, der "fik" schæferen Max. Det var
godt nok mig, der havde set en annonce i Hvidovre Avis:
"Schæferhvalp, 8 mdr., sælges for annoncens pris grundet særlige
omstændigheder". Jeg cyklede ud i den anden ende af Hvidovre og
"indløste" Tilde, som både viste sig at være en han og en
fuldvoksen vovse i bjørnestørrelse. Inden jeg var hjemme, var vi
blevet verdens bedste venner, og han var omdøbt til Max. Der var
nu "kun" den lille detalje ved det hele, at jeg havde "glemt" at
spørge mine forældre om lov til dette forehavende, inden jeg
handlede. Vi boede i en lille toværelses lejlighed og måtte
ikke have hund for ejendommens ejer, på trods af masser af
udenomsplads. Der blev selvsagt en masse ballade derhjemme, men
jeg tog først en halv sejr hjem: "Nu er det blevet for sent, men
i morgen må du aflevere den tilbage igen!". Men næste dag var
jeg igen på barrikaderne - og vandt til sidst "slaget". Mine forældre var
selvstændige; de havde et bogbinderi, hvor de nok mente, at Max
kunne komme med hen om dagen, og så gik det jo nok med
husværten, når Max "kun" skulle sove hjemme. Og det gjorde det
da også. I weekenderne var han selvfølgelig med i sommerhuset i
Rørvig. Så Max blev hurtigt en del af familien. De "særlige
omstændigheder", der stod om i annoncen, viste sig at være en
gang blærebetændelse, han havde pådraget sig, sandsynligvis i
det hundehus, han havde været henvist til hos sine tidligere
ejere.
Siden Max-tiden har jeg haft
både et par søskende-schæfere og flere både ægte og uægte labrador'er.
Jeg elsker hunde, og det udviklede sig: Når folk kom
i den situation, at de af en eller anden grund ikke
mere kunne have deres hund, og jeg hørte om det,
stillede jeg mig til rådighed som midlertidig plejer
- eller formidler, om man vil - så det endte med
ikke så få hundebekendtskaber hen ad vejen. Jeg tog
hundene til mig og beholdt dem, indtil jeg fandt et
nyt passende hjem til dem. Jeg har aldrig kunnet
sige nej i den situation - og det rygtedes jo, sådan
noget.
Der har været: "Tuborg" (Terrier, som var efterladt
på en kro), "Rollo" (Schæfer/labrador, p.g.a.
familieforøgelse), "Jesper" (Labrador, der skulle
aflives), "Buller", Mischa" (schæfere ejerne ikke
kunne komme af med, og som fik 6 hvalpe hos mig, pyh
ha), "Lucy", "Prins" (Lille ubestemmelig størrelse
og en Collie, skulle passes et ½ år, mens deres far
afsonede en dom), "Stump" (Schæfer der skulle
aflives p.g.a. skilsmisse i familien) og, og,
og......
Jeg gik i mange år
til træning med mine hunde i politihundeforeningen (Tåstrup) og
endte med at deltage på trænerniveau, hvorefter jeg fik "blod på
tanden" og begyndte for alvor at studere dyreadfærd med
hovedvægt på hunden - og det gør jeg da stadig. Lige nu er jeg i
gang med at studere etologi i teori og praksis, igen med
hovedvægt på hund.
Chihuahua'erne stiftede jeg første gang bekendtskab
med i 1979 hos mine daværende svigerforældre. De
havde en kennel i Kildebrønde - og på daværende
tidspunkt en flok på ikke mindre en 42 Chihuahua'er.
Hold k... en larm der var, når man ankom - og de
ville bide! Jeg blev nu ret hurtigt accepteret og af
enkelte ligefrem respekteret (jeg havde "købt" mig
frem med godbidder, som er hård valuta i en sådan
flok). Jeg fik lært en masse om racen og kom hurtigt
til at elske de små hunde. Mindre end et år efter
mit første møde med "kravlet" var jeg solgt, og jeg
fik selv min første Chihuahua, som blev døbt
"Maestro". Snart efter ville jeg gerne have en legekammerat til
Maestro - og fik "Mozart". Siden har jeg altid været far for to
af vidunderne ad gangen. Som skrevet ovenfor har jeg i mange år studeret dyrepsykologi/dyrepsykoterapi, både teoretisk og praktisk etologi, og er i dag medlem af Solitaire-foundation's dyreadfærdsgruppe, hvor hovedvægten af gruppens
arbejde lægges på etologi, trivsel og adfærd hos både hunde og katte - og ikke mindst deres
ejere!
Kaj-Ove
Faget ETOLOGI er videnskaben om forståelse af dyrs adfærd,
analogt med den gensidige påvirkning af udvikling, arveanlæg,
indlæring og miljø. Etologi er baseret på et fundament af
effektive og grundige observationer. Det er et rigoristisk fag,
som inddrager alle de højteknologiske instrumenter og
matematiske analyser, der er et must for at kunne evaluere
arveanlæg, fysiologi og neurobiologi. |
CHIHUAHUA
Beskrivelse:
Chihuahua'en er en spinkel
hund med et æbleformet hoved og en kort spids snude. Den har
runde, store, meget mørke øjne, somme tider mørkt rubinrøde
eller lysende i farven. Varemærket, de store ører, skal være
holdt oprejst. Hvalpe har en blød plet eller fontanelle oven i
hovedskallen. Knoglerne vokser for det meste sammen i løbet af
opvæksten men vær opmærksom på "det bløde punkt". Kroppen er kraftig, længere end den er høj, og halen
er seglformet - rundet ind over ryggen eller til siden. Ud over
den almindelige korthårede variant er der også en langhåret
type (se mine hunde ovenfor). Farverne inkluderer lysebrun, sand, kastanie, sølv
og stålblå, men alle farver er accepteret, inklusive hvid, sort, gulbrun
og broget. Hunden er mere robust, end den ser ud til, med en
lige ryg og ben, der går lige og retvinklet ned.
Temperament:
Chihuahua'en er en god kammerat. Modig, ekstremt livlig, stolt
og foretagsom. Den giver og forlanger kærlighed og hengivenhed.
Dristig og kæk bevæger den sig kvikt omkring for at undgå at
blive trådt på. Chihuahua'en har en stærk vilje. Den er intenst
loyal og bliver meget tæt knyttet til sin ejer, endda så meget,
at den kan blive enormt jaloux. Den kan godt lide at slikke sin
ejer i ansigtet eller på hænder, arme og tæer, hvis den kan få
lov. Den er unægteligt mistænksom over for mennesker
- undtagen sin ejer. Når fremmede er til stede, følger den
enhver af sin ejers bevægelser og holder sig så tæt op ad ham
som muligt. I nogle tilfælde kan de være temmelig vanskelige at
træne, men de er intelligente, lærer hurtigt og reagerer godt på
velgennemført træning - positivt overdrevet. Denne race kan godt
finde på at snappe efter børn, der vil drille - idet den er for
spinkel til at bruge "skubbe" kræfter. Chihuahua'en er nødt til at
gribe til sine skarpe tænder i selvforsvar. Den kan ikke
anbefales til børn. Den kan være meget støjende og kan sætte
husfreden (og nabofreden) på spil. Sørg for at socialisere din Chihuahua som hvalp for at
undgå overdrevne aggressioner over for andre hunde så vel som
forbeholdenhed over for fremmede. De har tendens til at blive
rent ud sagt "hunde-aggressive". Chihuahua'er genkender i
almindelighed deres egen race og afviser til tider andre racer.
Imidlertid kan en "meget" vel-socialiseret Chihuahua
opføre sig venligt, både over for fremmede mennesker og over for
andre hunde. På hjemmesiden
http://www.dogbreedinfo.com/
beretter skribenten om den lille
Chihuahua "Peanut", at det er den venligste Chihuahua, han nogen
sinde har mødt. Som hvalp blev hun intenst og omhyggeligt
socialiseret. Hendes ejer tog hende med overalt, også på
arbejde, og udsatte hende hver eneste dag for mange forskellige
slags mennesker. Fordi hun var så kær og lille, blev hun rakt
fra person til person hele dagen lang. Hun lever sammen med to
ældre Beagles og kommer vældig fint ud af det med dem. Men igen:
Hun begyndte som helt lille hvalp og voksede op sammen med dem -
og blev desuden tit taget med til et hus, hvor der boede syv andre
hunde - fem Pekingesere, en terrierblanding, en amerikansk
Pitbullterrier - og to katte. Dette er ikke
typisk Chihuahua-opførsel, men han regner med, at det var
socialiseringen, der har gjort hende til det, hun er i dag. Mine
egne Chihuahua'er er ligeledes ved at gå op i sømmene når der
kommer besøg. Først støjer de og fortæller at "verdens ende er
nær - far" men når jeg har accepteret gæsten og inviteret
indenfor, skal den pågældende undersøges fra top til tå af
hundene, for så til sidst at blive "godkendt" i huset som gæst.
De kan ligefrem finde på at lægge sig til rette på skødet og
blive nusset af gæsten. Men mine hunde er altså også
socialiserede og vant til mange mennesker.
Højde, vægt:
Højde: 15-23 cm.
Vægt: 1-3 kg.
Helbredsproblemer:
På grund af sin korte næse er Chihuahu'en tilbøjelig til at
snøfte og snorke. Dens fremstående øjne er modtagelige for tørre
hornhinder og efterfølgende glaukom (grøn stær). Den kan tit
rammes af løse knæled, tandkødsproblemer, forkølelser, stress og
reumatisme (gigt). Fodringen skal være
let, da den ellers vil tage på i vægt (læs mere om dette
nedenfor). Chihuahua-hvalpe bliver
født med store hoveder, hvad der undertiden kan kræve
fødselshjælp af en special-trænet dyrlæge. De er meget sårbare
og udsatte for brud og andre uheld i hvalpefasen. Nogle af
hvalpene har en fontanelle, der af og til kan forblive åben hele
livet igennem. Dette gør hunden udsat for kvæstelser.
Livsbetingelser:
Chihuahua'en hader kulde og kan give sig til at ryste. Den kan
tolerere og endda sætte pris på en varm sweater på kølige dage
og elsker at ligge i en solstråle og lade sig gennemvarme. Men
også forventningens glæde og iver kan få få hunden til at ryste. Det er hunde, der er velegnede til at leve i lejlighed
men kan kræve en del nabotolerance pga. det hyperaktive
vagtinstinkt.
Træning:
Selv om det er fristende at bære disse spinkle skabninger
omkring, vil de holde sig bedre i form, hvis de bliver taget ud
på traveture. En sele er mere sikker end et halsbånd. Tro ikke,
at fordi den er lille, kan den begrænse sig til et lille område.
Pas godt på din Chihuahua når du møder andre hunde - den ved
ikke hvor lille den er - og den kan sagtens finde på at angribe
for at beskytte dig!
Forventet levetid:
Omkring 15 år eller mere.
Soignering:
Den bløde, korthårede pels skal børstes blidt og hyppigt eller
simpelt hen gnides over med en varm fugtig klud. Begge typer
skal bades en gang om måneden, idet man må passe på, at de ikke
får vand i ørerne. Undersøg ørerne regelmæssigt og hold kløerne
kortklippede. Chihuahua'en er tilbøjelig til urenlighed.
Oprindelse:
Dette er den ældste race på det amerikanske kontinent og den
mindste i verden. Den stammer fra Mexico, men ser ikke desto
mindre ud til at være introduceret hos kineserne. Den blev først
bragt til Europa i slutningen af den 19. århundrede.
Chihuahua'en er opkaldt efter den mexikanske by/delstat Chihuahua,
hvorfra den blev bragt ud til resten af verden af rejsende.
Denne race er formentlig blevet til en slags helgen for de
præ-columbianske indiske nationer og omtales endvidere i
litteraturen som de lokale indianeres hellige tempelhund. De mest kostbare hunde vejer
under 1,3 kg. Nogle af dem kan endog stå på alle fire ben i et
menneskes hule hånd. Der er en langhåret variant, der bliver
bedømt særskilt, men i det store og hele efter samme kriterier,
bortset fra pelsen. Chihuahua'en er en populær og økonomisk
hunde-kammerat.
I år 2006 kroner koster en chihuahua-hvalp i Danmark i omegnen af
10-14.000 danske Kr. og opefter afhængig af stamtavle og
størrelse. For desværre er der "gået mode" i de små hunde. Jeg
skriver 'desværre' fordi det er imod min overbevisning, at en
hund skal anskaffes fordi det er moderne. Når man anskaffer sig
en hund er det et nyt "familiemedlem" man byder velkommen! En
sådan disposition skulle gerne være drevet af kærlighed til
dyret, ligesom det burde være en selvfølge at man forinden har
sat sig grundigt ind i de problemstillinger der kan opstå i
forbindelse med det nye "bofællesskab". Man skal hverken
anskaffe sig hund eller andre dyr blot fordi det lige nu er
moderne at vise sig frem med f.eks. en Chihuahua.
Kaj-Ove
til toppen |
Herunder er nogle fotos af mine hunde
Til toppen
|
