LINK: Bedømmelse: FCI's standard, se: http://www.sitecenter.dk/www.chihuahua.dk/omchihuahuaer/

Før du køber din hvalp.

Det er nær sagt altafgørende for det fremtidige samarbejde mellem hund og mennesker, at man får valgt den rigtige hvalp fra begyndelsen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at forskellige hunde har forskellige behov. Inden anskaffelse af en hund, skal man have sat sig grundigt ind i racen og kende dens aktivitetsniveau, styrke og svagheder. Således er der hunde, som ikke egner sig til at bo etageejendomme, hvis f.eks. naboerne ikke tåler hundeglam og det er vigtigt at vide, at man skal have rigtig god tid til sin hund.

Jo mere tid der bruges sammen med hunden, des bedre bliver samarbejdet mellem hund og ejer. Træning er ikke kun et spørgsmål om lydighed, men også en sjov og kreativ måde at bruge tiden sammen på. En aktiveret hund er en glad hund, og tag endelig ikke fejl af at en Chihuahua eller anden lille hunderace har lige så stort et behov for leg, motion og opdragelse som en stor hund.

Når du har besluttet dig enten til en Chihuahua eller anden lille hunderacet, kan du finde din hvalp igennem Dansk Kennel Klub eller rekvirere en hvalpeliste i specialklubberne, således at du kan finde frem til de kenneler som har, eller forventer at få hvalpe inden for nær fremtid. Når hvalpen er fra 8 uger gammel, må den overdrages til nye ejere. Lad være med at købe din hvalp hos uautoriserede "hundehandlere" eller importører, det kommer der sjældent noget godt ud af. Er du i tvivl om noget vedr. køb af hvalp kan du trygt henvende dig til f.eks. Dansk Chihuahua Klub som kan være dig behjælpelig med svar eller sende en mail til undertegnede der gerne vejleder dig. (Men jeg sælger ikke hvalpe!)

De første døgn med den ny hvalp er utroligt vigtige for hvalpen. Når hvalpen, som flyttes fra sit kendte miljø omkring sin mor, udsættes den for stort stress. Det gælder derfor om at lave denne overgang så tryg og uproblematisk som mulig. Ved at lade hvalpen sove tæt på sin nye ejer de første døgn undgår man, at den bliver ulykkelig og kalder på sin mor og søskende den halve nat.

Praktiske forhold omkring hvalpe.

Sundhedsundersøgelse og vaccination.
I forbindelse med, at hvalpen kommer til dyrlægen første gang ved 12 ugers alderen, gennemgås hvalpens sundhedstilstand. Udover at lave en sundhedsattest vejleder din dyrlæge også omkring træning, fodring og specielle forhold vedrørende netop din race hund. Det er en god idé at din dyrlæge er kendt med små hunderacer!

Hvalpen vaccineres ved denne lejlighed mod hundesyge, parvovirus diarre og smitsom leverbetændelse. Denne vaccination skal gentages efter 4 uger.

Jeg anbefaler altid at man gentager sundhedsundersøgelsen ved 8 måneders alderen, således at de sygdomme, der specielt er knyttet til knoglernes vækst og andre for arten kendte sygdomme, kan opdages og behandles i tide.

Bekæmpelse af snyltere.
Hvalpe har mange parasitter. Dels er de født med spolorm, dels har de ofte andre parasitter som f.eks lopper, øremider eller hårsækmider. For at få styr på disse "børnesygdomme" kan man få behandlet sin hvalp behandlet mod disse, i forbindelse med den første sundhedsundersøgelse. Dette sikrer ikke blot hvalpen en behageligere og sundere start. Det optimerer også dens trivsel og modstandskraft mod andre sygdomme.
Fodring
Det er utroligt vigtigt at give hvalpen de mest optimale vækstbetingelser. Herved undgås ernæringsbetingede sygdomme. Du skal kunne stole på det hvalpefoder, du tilbyder din hund. Foderet skal være fremstillet på gode råvarer, således at hvalpen kan udnytte energien. Mange slags hvalpefoder lever op til lovens minimumskrav, men kvaliteten af råvarerne er ikke imponerende. Der findes mange slags hvalpefoder på markedet, men ikke alle er lige gode.


Ormekur
Alle hvalpe fødes med spolorm i sig, som er blevet overført fra tæven, i den sidste del af drægtigheden. Derudover overføres spolorm fra tæven til hvalpen via mælken. Derfor er både hvalpene og tævehunden særligt udsatte og skal behandles fra hvalpenes 2. leveuge, og herefter hver 14. dag frem til ejerskifte.

Selvom opdrætteren har behandlet hvalpene regelmæssigt, vil mange hvalpe have brug for ekstra ormekur herefter. Dyrlægen kan undersøge en afføringsprøve i forbindelse med sundhedsundersøgelsen.

Chip eller tatovering

Det har siden 1993 været lovpligtigt at få sin hund registreret i Dansk Hunderegister. Der findes to typer ID mærker. Det ene er tatovering, som foretages i mange kenneler. Hvalpen tatoveres enten i højre øre eller i højre lyske. Fordelen ved en tatoveret hund, er, at de nye ejere ikke skal tænke på at få den tatoveret. Ulempen kan være, at nogle tatoveringer bliver utydelige i løbet af nogle år, og derfor er meget svære at aflæse. Den anden type er ID mærkning med en mikrochip. En chip er en lille radiotransponder, som lægges ind under huden på venstre side af halsen. Denne chip kan aflæses med en scanner. Fordelen ved chipmærkning er at den kan indføres under huden uden bedøvelse. Ulempen ved en chip, er at nogle chips kan vandre fra det oprindelige sted. Dette er dog ikke farligt for hunden.
Forsikring.
Alle hvalpe skal have tegnet en lovpligtig hundeansvarsforsikring, som dækker de skader, den evt. måtte komme til at udøve på andre hunde, personer eller materielle ting.

En stor del af hvalpene får derudover tegnet en frivillig sygeforsikring, således at udgifter til dyrlægehjælp ved akut opstået sygdom dækkes. De forskellige selskaber har ikke enslydende krav, men generelt er det kun hunde under 4 år, som kan sygeforsikres.
Tandskifte.
I forbindelse med at hvalpene skifter tænder i 5 måneders alderen klør gummerne meget. Dette betyder, at de bider i mange ting. Denne uvane forsvinder som regel, når de blivende tænder bryder frem. Ved sundhedsundersøgelsen i 12 ugers alderen har dyrlægen også undersøgt tandstillingen, således at eventuelt under- eller overbid er konstateret.


Din dyrlæge kan hjælpe dig hvis du har spørgsmål om: Sundhedsundersøgelse på din hvalp, din hvalp skal vaccineres, du vil have råd og vejledning med hensyn til optimal fodring, du har mistanke om, at din hvalp har orm, du skal have din hund ID mærket, du vil have råd og vejledning med hensyn til forsikring af din hvalp, unormalt tandskifte, og f. eks. har tilbageholdte mælketænder eller hvis din hvalp pludselig ikke opfører sig normalt.

En hvalp skal være glad og frisk, men man skal regne med, at den sover meget.
til toppen

Prægning, socialisering og miljøtræning

Adfærdsbiologen Konrad Lorenz foretog engang et nøje studium af en flok nyudklækkede gæs. Han ville se, hvordan flokken ville udvikle sig, hvis han isolerede dem fra andre gæs og i stedet lod dem vokse op sammen med ham. De spiste, sov og svømmede sammen, og gæslingerne fulgte ham snart overalt. Senere i studiet prøvede han så at sætte dem sammen med deres artsfæller, men mod forventning søgte de - skræppende og angste - tilflugt hos Lorenz. Han var den første, de havde set, da de kom ud af ægget, og de betragtede derfor ham som artsfælle og mor, hvor de søgte beskyttelse, når de blev bange for noget.

(Læs meget mere om adfærdsbiologen og Nobelprismodtageren Konrad Lorenz her: http://en.wikipedia.org/wiki/Konrad_Lorenz )


Prægningsperioden:

Ude i naturen er det både vigtigt og hensigtsmæssigt, at dyreungerne hurtigt knytter sig til deres forældre og er trygge ved dem - og til andre, som er accepteret af forældrene. Alle andre lærer dyreungerne at betragte med stor forsigtighed, da det i værste fald kan betyde forskellen mellem liv og død for dem, hvis de ikke gør det.
Samme Dr. Lorenz påviste senere, at det samme gælder for hundehvalpe, der dog har en længere prægningsperiode end gæs, men princippet er det samme. Hvalpens første leveår er derfor meget vigtigt, og især er perioden fra den 3. til den 12. uge af allerstørste betydning. Det er nemlig i denne periode, at hvalpen er mest modtagelig for prægning.

Kontakt med mennesker, hunde og andre dyr:

Hvalpe må tidligst tages fra deres mor, når de er 8 uger gamle. Opdrætteren har derfor en stor del af ansvaret for, at hunden bliver velfungerende - det er nemlig her, udover den sociale kontakt og leg med sin mor og søskende, at prægning på mennesker starter. Det er vigtigt, at hvalpen får masser af kærlighed og menneskelig kontakt hver eneste dag. Det skal ikke kun være opdrætteren og hans familie, men kontakt til mange mennesker, både børn og voksne af forskellig alder og udseende. Får hvalpen ikke denne kontakt, vil den udvikle sig negativt, og man vil hurtigt kunne se den skyhed, der er kendetegnende for hundens forfader - ulven.
Det derfor vigtigt, at man ser sig godt for, når man skal købe hvalp. Den skal komme både voksne og børn glad og nysgerrigt i møde og ikke være forsigtig og mistroisk. Læg også mærke til, om hvalpen er vant til at færdes frit omkring på kennelen, både ude og inde.
Det er vigtigt, at prægningen og socialiseringen fortsætter, når du får din hvalp hjem i de nye omgivelser, ellers er opdrætterens store arbejde med dette meget hurtigt tabt på gulvet.

Køb aldrig en hvalp af medlidenhed. Hvis man oplever, at hvalpenes forhold er meget dårlige, skal man i stedet give politi og eventuelt en dyreværnsorganisation besked om situationen og forholdene på stedet. Hvis man køber hvalpe et sådant sted af medlidenhed, hjælper man jo i stedet den dårlige opdrætter, og han kan fortsætte uanfægtet. Stop svineriet med det samme og påtal det gerne - overalt!

Velkommen hjem, lille ven:

Når du kommer hjem med den lille hvalp, skal den først lige falde lidt til i de nye omgivelser, inden socialiseringen fortsættes. Det mest naturlige er selvsagt at begynde med den nærmeste familie, inden du går videre med venner, bekendte og naboer. Langsomt udvider du hvalpens forståelse for, hvem der hører til dens "flok" og derfor skal accepteres. Det er også vigtigt, at hvalpens "omgangskreds" omfatter andre hunde. Det er en rigtig god idé at gå til træning med hvalpen, så den som et led i socialiseringen kan pleje omgang med andre hunde af forskellig størrelse, race, farve og temperament - og samarbejde med mennesker.
Husk, at hvalpens oplevelser med mennesker, hunde og andre dyr fra de første måneder af dens liv har stor indflydelse på, hvor social, omgængelig og veltilpasset den udvikles til at være i sit voksne liv. Har man ikke selv børn, er det både vigtigt og en rigtig god idé, at man simpelthen opsøger steder, hvor hvalpen kan møde og lege med børn. Ikke en flok "vilde" skrigende unger, der umotiveret hiver og flår, løfter, slår eller stikker fingrene i øjnene på hvalpen - men "venlige" børn. Og husk, at det skal gøres i hvalpens første år, mens den endnu er modtagelig for den blivende lærdom.
Sørg så vidt muligt for, at alle hvalpens oplevelser gode. Du må meget gerne lade de fremmede, hvalpen skal hilse på, give den en præmie-godbid; du kan også lade dem tage hvalpens favorit-legetøj op og stå lidt med det, inden den igen får det tilbage. Hold øje med hvalpen. Hvis den reagerer for voldsomt på det, så gå lidt til side med den og lad den af egen vilje tage initiativ til at hilse igen. Husk hele tiden at rose og belønne hvalpen, når den er glad og rolig. Og husk så endelig på, at hvalpen trættes hurtigt. Hold derfor pauser ind imellem - og slut altid med en positiv oplevelse.

Miljøtræning:

Ud over mennesker, hunde og andre dyr er hvalpens omgivelser - miljøet - også noget, hvalpen skal lære at stifte bekendskab med. Den skal lære, at biler hverken ude- eller indefra er farlige; den skal lære, at trafikken både i by og på land er til stede, og at begå sig i den. Lad den snuse til en lyskasse og tag den med over en gangbro. Den skal lære at bevæge sig både ude i haver og inde i huse, gå op og ned ad trapper, på tæpper og glatte gulve.
Men giv dig god tid og sørg altid for at gøre det behageligt for hvalpen, så den føler sig tryg. Og husk lige, at både de gode og dårlige oplevelser vil hvalpen bruge, når den som voksen støder på de samme problemer. Alle disse tillærte erfaringer vil danne grundlag for dens reaktion, når den senere i livet befinder sig i nye eller lignende situationer. Det er erfaringer, der danner grundlag for hundens nysgerrighed, temperament og evne til at afreagere.

Din og hundens belønning:

Det tager tid at give din hvalp en god start i livet; de første år kan være krævende. Men en god prægning og socialisering sammen med en effektiv miljøtræning vil give dig en god og velafbalanceret, veltilpasset og velfungerende hund, som både du og familien forhåbentlig vil få glæde af i mange år fremover - og så er det sjovt!

til toppen

Kryptorkisme
(manglende nedstigning af testikler hos hanhunde)

Kryptorkisme er ikke en sygdom, men en gendefekt. Han hvalpen kan ikke få begge testikler ned i pungen. Forskere i USA mener man at det skyldes en genfejl der gør at sædstrengen(e) ikke kan forlænge sig.

Kryptorkisme vil vise forholdsvis hurtigt, allerede efter nogle uger kan defekten afsløres, da hanhvalpe ikke bliver født med testiklerne nede i pungen. Hvis hanhvalpen ikke får begge testikler samtidigt, vil hanhunden altid være kryptorcid. Kryptorkisme går aldrig over, men er en blivende tilstand.
Det er bevist at en hanhund der startede som kryptorcid, uanset hvor mange testikler den ender med at få som voksen, altid vil være kryptorcid. En hanhund der starter som kryptorcid, men får begge testikler sent og bliver solgt til avl, laver masser af kryptorcide hvalpe.

Hvis man vil undgå at lave kryptorcide hanhvalpe, er det extremt vigtigt at sådanne hanhunde tages ud af avl. Uanset om den har begge testikler eller ej.

Arvelighed

Kryptorkisme er X-kromosom afhængig. Kryptorkisme er fuld arveligt, og er, til manges overraskelse, båret af tæven.
En tæve har 2 X-kromosomer, en hanhund har et Y- og et X-kromosom. Hvis tæven er kryptorcidbærer, er et af dens X-kromosomer defekte. Da disse kromosomer blandes i parringen, kan man ikke forudsige hvilke hvalpe der bliver kryptorcide og hvilke hvalpe der bliver kryptorcid-bærere.

Et rent kuld ser således ud:

Y = ren han-gen
X = ren tæve-gen
Da en tæve hedder XX, får den et rent X fra sin far, men kan få både et rent X eller et defekt X fra sin mor. En hanhund hedder YX, og får dermed ikke noget X fra sin far, men kan få både et rent X eller et defekt X fra sin mor.

Hvis vi nu markerer det ene af morens X-kromosomer som værende kryptorcid bærende (k), ser kromosom-variationen således ud:

Y = ren han-gen
X = ren tæve-gen
Xk = kryptorcidbærende tæve-gen
Iflg. Padgetts arvelighedslære, vil halvdelen af kuldet ende med at være
kryptorcide/kryptorcid-bæere.

Et kuld efter en kryptorcid-bærende tæve vil derfor se således ud:

1/2 YX (rene hanner)
1/2 YXk (kryptorcide hanner)
1/2 XX (rene tæver)
1/2 XXk (kryptorcid-bærende tæver)
Det er extremt vigtigt at der bliver nedlagt avlsforbud på moren, alle søstre, alle mostre, mormoren, mormorens mor, alle tævehvalpene og de kryptorcide hanner, hvis man vil undgå at lave flere kryptorcide hanhvalpe.

Da man ikke kan se på tævehvalpene hvilke der er kryptorcid-bærere, er man derfor nødt til at nedlægge avlsforbud på alle tæverne.

De hanner der ikke er kryptorcide, kan ikke give defekten videre, og kan derfor fint bruges til avl.

Det gode ved Kryptorkisme er at hanhundene ikke dør af denne gendefekt. Der kan i sjældne tilfælde udbryde bughulekræft omkring den testikel der aldrig kom på plads og som stadig sidder i lysken. Det må så være op til den enkelte hundeejer om de vil have hanhunden kastreret og have den ikke nedfaldne testikel opereret ud.


Kilder:
www.sund-hundeavl.dk
www.Netdyredoktoren.dk
Lund Dyreklinik, Lund, Horsens
Great Dane Club of America
J. P. Yousha, forkvinde, GDCA, USA
George Padgett's "Control of Canine Genetic Diseases"
Professor Merethe Fredholm, Landbohøjskolen
Danske Hundeejeres Landsforening

til toppen

AFSNITTET FODER:


En overraskende styrke og Chihuahuaens ringe størrelse og store elegance kunne forlede en til at tro, at de små hunde er skrøbelige.
Men i realiteten er de meget robuste. Det bedste bevis er deres lange levetid: over 15 år!

For at den lille hund fortsat kan være i optimal form, når den er blevet voksen, er det nødvendigt med en god hygiejne livet igennem. Foderet skal give hunden den energi, som er nødvendig for dens aktive natur, samt give næring til dens hud og pels, som udsættes for miljøpåvirkninger (forureningen i byer eller klimatiske forhold).

Stort behov for energi
De små hunde er generelt meget aktive og legesyge og elsker at tumle rundt. Deres lille størrelse betyder, at de skal tage mange flere skridt end en stor hund for at tilbagelægge den samme distance. De bruger derfor mere energi. Regelmæssig motion dækker deres naturlige behov for at bevæge sig, samtidig med at overvægt undgås.

GODE RÅD OM KOSTEN
Giv ikke hunden rester fra familiens måltider, det er med til at øge vægten: 25 g ost svarer for eksempel til 100 kcal, dvs. en tredjedel af det daglige energibehov for en hund på 3 kg.
Kontroller ofte hundens vægt: vej først hunden, mens du bærer den, vej så dig selv uden hunden. Beregn derefter forskellen.
Børst hundens pels en gang om ugen: det stimulerer blodcirkulationen og er til gavn for huden.

GODE RÅD VEDRØRENDE KOST OG ALDER:
En lille hund kan nemt blive op til 15 år gammel. Fra 8 års alderen
kan foderet foregribe aldersrelaterede problemer, som viser
sig i form af en mere eller mindre synlig nedbrydning af organismen.

Hud og pels: de ydre tegn på sundhed
Når hunden bliver ældre, bliver dens pels mat og knækker lettere, og huden bliver mindre elastisk. Mere end nogensinde før er det nu vigtigt at børste hunden en gang om ugen. Et tilpasset foder er med til at give næring til pelsen og beskytte huden.

Vent ikke på de første alderdomstegn, før du ændrer din hunds kost. Regelmæssig motion hindrer muskelsvind. Besøg dyrlægen oftere for at holde et vågent øje med hundens almene tilstand.
Med alderen bliver lugte- og smagssansen ringere, og mund og tænders følsomhed større. Det kan resultere i en mindre appetit hos de små hunde over 8 år. Foderet skal derfor være meget appetitligt for at stimulere deres lyst til at spise.

Visse små hunde kan have tendens til at blive overvægtige. En
vægtforøgelse kan imidlertid være skadelig for hundens helbred
og endda reducere dens forventede levetid. Det er derfor nødvendigt at reagere hurtigt, så overvægten ikke når at sætte sig.

Årsager til overvægt:

Livsstil (hunde som fortrinsvis opholder sig indendørs).
Den fysiologiske tilstand: små hunde er ofte kastrerede eller steriliserede, alderen. Visse racers genetiske anlæg: Cavalier King Charles, Langhåret Gravhund, Shetland Sheepdog, Cairn Terrier, Dværgschnauzer.

Når du henter din lille nye Chihuahua (eller en hvilken som helst anden hvalp) er den ofte 8-10 uger gammel og den skal have den helt rigtige kost og alle de nødvendige næringsstoffer. Her har Royal Canin som den eneste dyrefoderproducent udviklet et unikt program til hunde i alle aldre. Royal Canin anbefaler til Chihuahua'en at du starter med produktet Mini Junior. Hvis din hund f.eks. ender med at veje over 45 Kg. skal du starte med Baby dogs.
For at finde det helt rigtige foder til netop din hund, skal du følge spørgsmålene om alder og vægt, og sætte krydser i de rigtige huller for at blive guidet sikkert igennem til netop dit produkt. Du kan følge dette link for at komme til Royal Canin'sguide: Klik her

GODE RÅD OM FEDME OG KOST
Hvordan konstaterer man overvægt hos en lille hund?
Vær opmærksom på følgende tegn: synlig fedtdeponering på ribbenene, ryg og ved haleroden, modvilje mod motion eller øget følsomhed over for varme, hunden bliver hurtigt forpustet. Hold øje med vægten ved at veje hunden en gang om ugen. Kontakt dyrlægen, hvis den kommer op på en vægt, som ligger 15% over hundens normalvægt.

Hvordan hjælper man hunden med komme ned på sin
normalvægt?
Vælg et egnet foder, for eksempel Mini Light, og undgå fodring "ad libitum" og godbidder. Sørg for, at hunden får en form for motion regelmæssigt. Så vil den genfinde sin tidligere livlighed.

Tænder:

En ernæringsmæssig løsning for at sikre bedre mundhygiejne.

De vigtigste ernæringsmæssige formål

Sikrer en børsteeffekt.
Begrænser dannelsen af tandsten.
Forhindrer overvægt.
Opmuntrer hunden til at tygge.

Hold godt øje med tænderne
Med tænder som forholdsmæssigt er for store til kæben er de små hunde ofte meget følsomme over for mund- og tandproblemer. Det giver gunstige betingelser for dannelse af tandplak, som igen fører til dannelse af tandsten.
Små hunde har en meget længere forventet levetid end større hunde, og mund og tænder bliver ikke mindre følsomme med alderen…
På langt sigt kan tandsten føre til tandkødsbetændelse og endda til løse tænder, som kan give hunden problemer med at spise.



Kampen mod tandsten
Efter et måltid ophober madrester sig i munden med det resultat, at der dannes depoter af bakterier på tændernes overflade: Tandplak. Calciummet i spyttet får bakterierne til at indlejres, og dette er begyndelsen til dannelse af tandsten. For at forebygge dannelsen af tandsten er det meget vigtigt at animere hunden til at tygge ved hjælp af en foderpille, hvis størrelse og form er specielt tilpasset dette formål.






IMMUNITY BOOSTER
En særlige fodersammensætning, som hjælper med at opbygge de små hundehvalpes immunforsvar

En patenteret sammensætning af antioxidanter med synergieffekt (E- og C-vitaminer, taurin, lutein) styrker immunforsvaret.
Mannan-oligosakkarider stimulerer produktionen af antistoffer i fordøjelsessystemets slimhinder og begrænser udviklingen af sygdomsfremkaldende bakterier i fordøjelsessystemet.
Frugto-oligosakkarider sikrer en afbalanceret tarmflora.
Fedtsyrer, som er vigtige for hud og pels og på grund af deres evne til at modvirke betændelsestilstande i fordøjelsessystemets slimhinder.
A-vitaminer og biotin, som udvikler hudens celler.
Kelateret zink til sårheling.

INGREDIENSER
Tørret fjerkrækød, majsmel, animalsk fedt, majs, majsgluten, roe-trævler, fjerkrælever,
mineraler, gær, fjerkræ protein isolat, vegetabilsk olie, fiskeolie, frugto-oligosakkarider, æggepulver, spormineraler (inkl. kelaterede spormineraler), hydrolysat af gær (mannan-oligo-sakkarider), taurin, DL-methionin, morgenfrue ekstrakt (luteinkilde), vitaminer.


Dækker behovet i forbindelse med en kort og intens vækst takket være et meget højt energiindhold i foderet (4.300 kcal/kg) og et højt indhold af proteiner (33%).

Tager hensyn til hvalpens ringe fordøjelseskapacitet takket være proteiner med stor fordøjelighed, et lavt indhold af stivelse (25%), frugto-oligosakkararider og roetrævler, som gavner udviklingen af en gavnlig tarmflora.

Er perfekt tilpasset de små hundehvalpes tænder og kæber takket være krokettens størrelse, skræddersyede form og særlige konsistens med optimal sprødhed.

1 kg/2,5 kg/8,5 kg
 

(Tekster og hjælp fra engelsk litteratur på denne side,
er oversat af Ruth Stentoft Gundersen©). Tak til Royal Kanin for hjælp og information.

Royal Canin: Det rette foder: klik her

til toppen

Hvad er en flåt?

En flåt kaldes ofte for en tæge men dette er forkert. En tæge ligner en bille og har 6 ben, hvorimod en flåt har 8 ben.

I Danmark findes 2 arter nemlig skovflåten og husflåten.

Rådyret og musen er flåtens naturlige værter og i takt med et stigende antal af disse er antallet af flåter tilsyneladende steget voldsomt de seneste år. Det stigende antal kan også skyldes andre faktorer som man endnu ikke er helt klar over.

En flåt udvikler sig normalt fra æg til voksen på 3 år. Under gunstige vejrforhold kan udviklingen forkortes til 2 år, og under ugunstige vejrforhold kan der indtræffe en hviletilstand så dens livscyklus forlænges. Da flåten ikke tåler udtørring er dens naturlige levesteder områder med relativ høj fugtighed, hvorimod let frost ikke skader den. Falder temperaturen til under 9 grader går udviklingen langsommere, men den dør ikke.

Flåten gennemlever 4 stadier.

Den voksne hun flåt lægger i regelen sine æg i højt græs, krat eller lignende. Den lægger i ca. 2000 æg men det kan variere fra 200 - 6000. Når hun flåten har lagt sine æg dør hun.
I løbet af ca. 14 dage udklækkes æggene til larver.

Nu kravler de ud og lægger sig i græs eller krat og venter på en mus eller andet dyr de kan bide sig fast på. Her bliver de hængende i 2-3 dage og suger deres første blod. Når de har fået tilstrækkeligt blod, slipper de deres tag i værtsdyret og falder ned i græsset igen. I løbet af det næste år udvikler de sig til nymfer.

Når de er blevet nymfer sætter de sig i toppen af et strå, i et krat, eller på et blad og venter til der kommer en vært forbi som de bider sig fast på. Denne gang bliver de siddende og spiser/suger i 3-4 dage inden de igen slipper deres tag i værtsdyret. Vel tilbage i vegetationen gennemgår de nu udviklingen til voksenflåt i løbet af denne eller næste sommer.
Det er på dette nymfestadie at de udvikler sig til enten hunner eller hanner.


Når flåten er voksen bider hun flåten sig fast på et værtsdyr. Umiddelbart efter begynder parringen, hvis der er en han i nærheden. Man kan være heldig at se to flåter der hænger sammen, den ene er større og har en anden farve, det en han flåt og en hun flåt.
I løbet af de 8-12 dage, hvor hun flåten suger blod øges hendes kropsvægt flere hundrede gange.

I starten er flåterne mørkebrune næsten sorte, derefter bliver de brunlige og til sidst når de har suget tilstrækkeligt blod er de grå. En voksen blodfyldt flåt kan være op til 15 mm stor.
Når hun har suget tilstrækkeligt blod, slipper hun sit tag og falder af.
Året efter lægger hun tusindvis af nye æg.

Sygdomsoverførsel.

I Danmark kan skovflåter overføre flere forskellige sygdomme til både dyr og mennesker.
Danske flåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Borrelia Burgdorferi. Danske undersøgelser viser, at op mod 1/5 af flåterne er inficeret med Borrelia Burgdorferi, men der er meget stor geografisk variation.

Hos hunde kan dette resultere i at sygdommen borreliose udvikles. Mellem 15 og 20% af danske hunde har antistoffer imod Borrelia Burgdorfer, som tegn på at de på et eller andet tidspunkt har haft smitten.
Når infektionen udvikler sig til klinisk sygdom, er de typiske symptomer: Feber, træthed, halt-hed, epilepsi, lammelse af ansigtsnerven, muskelsmerter og usikker gang.
Det er i dag muligt at vaccinere hunde mod Borrelia Burgdorferi. Denne vaccine beskytter ikke blot hunden, men vil også dræbe borreliabakterien i de flåter, som bider sig fast på hunden.
Da flåterne har flere værter i deres udvikling er vaccination med til at begrænse og nedbringe smitte i omgivelserne.

Mennesker kan udvikle sygdommen Lymes borreliose.Der er ca. 2000 mennesker der årligt pådrager sig en Borrelia infektion med kliniske symptomer i Danmark.

I Danmark kan skovflåter også overføre mikroorganismer kaldet Anaplasma phagocytophilia.
Sygdommen benævnes anaplasmose. Infektionen er vidt udbredt i hele Europa. Hos hunde, katte, heste og mennesker kan dette resultere i at sygdommen Anaplasmose udvikles.
En nyere dansk undersøgelse påviste, at op mod 25% af de undersøgte hunde havde antistoffer imod anaplasmose.
Symptomerne er meget variable: Vægttab, træthed, feber, nedsat appetit, ledsmerter, øget tørst, brækninger og luftvejssymptomer. I få tilfælde ses blødning på slimhinder, næseblod og nedsat blodprocent.

Danske flåter indeholder også det frygtede og farlige flavivirus, som giver anledning til TBE (Tick-borne encephalitis) som også kaldes europæisk hjernebetændelse.

Hos mennesker giver dette anledning til sygdommen, europæisk flåtbåren virus TBE, "Tick-borne-encephalitis". De typiske symptomer er her: Hovedpine, muskelsmerter, almindelig
mathed, åndedrætsbesvær, mavepine, diarre og varierende feber.
En dansk undersøgelse påviste forekomst af dette virus i 25 ud af 27 Statsskovdistrikter.
Tidligere var man kun opmærksom på problemet på Bornholm, og indtil sygdommen er klarlagt for resten af landet anbefaler statens Serum Institut ikke vaccination mod sygdommen, medmindre man tilhører en særlig udsat gruppe og er bosat på Bornholm.
I Sverige er der oplysninger om hunde med TBE, men sygdommen er endnu ikke diagnosticeret i Danmark.

Da bornholmske skovflåter kan overføre en mikroorganisme kaldet Rickettsia helvetica, må man formode at flåter fra andre dele af landet også kan indeholde denne mikroorganisme.
Der er endnu ikke oplysninger om, at det kan føre til veterinære sygdomme.
Hos mennesker giver en infektion anledning til sygdommen rickettsiose, som sandsynligvis er en langsomt forløbende sygdom, men med pludseligt dødsfald som følge af hjerteforstyrrelser.

Kan flåter fjernes og hvordan.

Ja, og de skal fjernes så snart de opdages! Det er vigtigt, at hele flåten fjernes.
Det er en alment kendt påstand, at hvis en flåt ikke har smittet dig inden for de første 24 timer, er du uden for smittefare. Dette gælder kun for borreliabakterien, men den gælder ikke for overførslen af TBE-virus.
En flåt fjernes nemmest med en flåttang, flåtfjerner eller en tægetang (kært barn har mange navne).
Grib om flåtens hoved nede i huden og fjern flåten ved at dreje tangen ubesværet rundt. Herved kommer flåten hel ud.
Man kan også tage fat om flåtens hoved med en pincet og derefter forsøge at få den til at slippe sit tag, ved enten at dreje den rundt eller ved at lave et langt sejt træk. Pas altid godt på at flåten ikke går i stykker.
Man skal ikke smøre flåten ind i olier eller andet som man hørte om i "gamle dage". Man risikerer i så fald, at flåten udtømmer sig og øger risikoen for at overføre borrelia.

Beskyttelse.

Alle dyr som færdes i naturen får flåter. Dette gælder specielt hunde, f.eks. jagthunde som færdes meget i skov, krat og højt græs. Katte, som lever udendørs og fanger mus og andre smågnavere, inficeres også med flåter. De små larver og nymfestadier er kun ca 1-2 mm store og kan derfor nemt komme ind. Ofte opdager man slet ikke, at de har bidt sig fast.
Hunde kan behandles forebyggende mod flåter med flere forskellige midler der er på markedet. Læs grundigt på pakke og indlægsseddel eller spørg evt. din dyrlæge til råds om hvilket flåtmiddel du skal anvende.

Børn og voksne mennesker der færdes i naturen er selvfølgelig mest udsatte for flåtbid, men også tæt kontakt med families dyr og andre husdyr kan give infektion fra flåter der endnu ikke har bidt sig fast på værtsdyret.
Forældre skal være særlig opmærksomme på, at børnene kan have flåtbid, når de opholder eller har opholdt sig i naturen. De sidder oftest på overkroppen, omkring ørerne og i hovedbunden.
Voksne har oftere flåtbid på benene og langs med f.eks. bukselinningen, hvor skjorte og linning skiller. Forebyg ved at dække bar hud.

Ønsker du at vaccinere din hund mod borrelia skal du kontakte din dyrlæge. Det samme skal du gøre hvis din hund har haft en flåt og der udvikles en reaktion omkring bidsteddet og den viser tegn på feber, træthed, halthed, epilepsi, fascialis lammelse, muskelsmerter og usikker
gang.

Du skal kontakte din læge, hvis du får rødt udslæt omkring bidstedet som er mere end 4 cm i diameter. Det udvikles som regel mellem 3 og 21 dage efter flåtbiddet. Dette kan videreudvikle sig til influenzalignende symptomer som feber, utilpashed og smerter i muskler og led. Det kan opstå dage til uger efter flåtbid, og kan være et symptom på at borrelia-bakterien er ved at spede sig.

Behandling når hunden ikke er vaccineret:

Flåten fjernes, evt. med en tægetang
Stedet renses evt. nogle gange med en klorhexidinopløsning ell. med sæbevand.
Der vil næsten altid komme en lille hård hævelse på stedet, som er uden betydning.
Hold øje med om der opstår rødme, ømhed og hævelse omkring såret, i såfald bør der søges dyrlæge.

til toppen

Hvor farligt er det?

En Chihuahua på 2 kg. kan dø af blot 17-18 g. kogechokolade.

Skemaet herunder viser de skadelige mængder for hunde fra 2,5 til 50 kg. Den skadelige mængde theobromin er som nævnt 100-150 mg pr. kilo legemsvægt.
Med andre ord, hos nogle hunde vil den skadelige mængde være 100 mg theobromin pr. kilo legemsvægt, mens andre hunde skal op på 150 mg theobromin pr. kilo legemsvægt.
 

Theobromine kan virke forskelligt på forskellige hunde. Har din hund helbredsproblemer, især epilepsi, vil den ofte være mere påvirkelig af theobromine end en sund hund.
Theobromine kan også direkte fremprovokere anfald hos hunde med epilepsi eller med tendenser til sygdommen.
 
Theobromine kan også være årsag til uregelmæssig hjerterytme, specielt hvis hunden bliver ophidset. Det kan gå så galt, at det kan medføre en blodprop i hjertet, som din hund kan dø af.
Også i mave-tarmkanalen er Theobromine en stor synder. Det kan give irriteret mave-tarmkanal og gå så galt, at der kan komme blødninger - og i nogle tilfælde så galt, at hunden kan dø af det i løbet af få dage.

Bemærk også, at jo mindre hunden er, jo mere påvirkelig er den over for theobromine!

Følgende symptomer kan skyldes indtagelse af chokolade:

Øget vandladning
Øget irritabilitet 
Muskelkramper
Opkastning
Diarré
Uregelmæssig hjerterytme
Rastløshed

Flødechokolade vil ofte give diarré 12-24 timer efter indtagelse. Dette kan behandles symptomatisk (væske etc.) for at forhindre dehydrering.

Hvad nu, hvis uheldet er sket?

Der er ingen specifik modgift mod denne forgiftning.
Skulle din hund have haft snuden i chokoladen, bør du så hurtigt som overhovedet muligt og helst inden for en - to timer prøve at få den til at kaste op.
Indgivelse af aktivt trækul kan hæmme absorption af theobromin som derefter udskilles med afføringen.
 
Er hunden synligt påvirket eller bevidsthedssløret, skal den straks til dyrlæge!
Ring evt. efter Falck - bare det går hurtigt!

Også andre fødemidler kan være farlige, f.eks. er valnødder er giftige for hunde og kan give forskellige former for anfald.
Generelt er nødder ikke gode for hunde. Nøddernes høje indhold af fosfor menes at kunne medføre blæresten hos hundene.

Heller ikke løg er det mest smarte at diske op med til sin hund. Løg, især rå, kan fremkalde hæmolytisk anæmi (alvorlig/ dødelig blodmangel) hos hunde.

til toppen

Planter der kan være
giftige for din hund!

Herunder finder du en liste over de mest almindelige planter, buske og løgvækster der gror i vore haver, og som for de flestes vedkommende er endog meget giftige:

Anemoner
Findes i løvskov og blandet skov. Blomstrer fra april til hen i maj. Giften findes i hele planten. De to giftarter hedder: protoanemonin og anemonin, som angriber centralnervesystemet. Hvis man tager hunde i at spise mere end en plante, skal man straks søge dyrlæge.
 
Clematis

 
Erantis
Findes i de fleste villahaver og kan også findes enkelte steder i den frie natur. Den giftigste del af planten er rodknolden, som indeholder to forskellige glykosider. Der skal spises en del af knolden før forgiftning finder sted Søg straks dyrlæge hvis hunden spiser noget af rodknolden. Der findes ikke en specifik modgift, så opdager man det ikke med det samme, kan det kræve en tur på hospitalet.
 
Guldregn
En almindelig haveplante. Indeholder de meget giftige alkaloider cystein og metylcystein. Den største mængde giftstof findes i frøene. Hvis hunden har spist lidt af planten, bør man komme til dyrlægen så hurtig så muligt og få tømt hundens mave. Som ved Erantis findes der ikke en specifik modgift, hvis giftstofferne spredes i kroppen og der sker en forgiftning.
 
Hestekastanje
Kastanje træer vokser i haver, parker og skove. Husk der er to forskellige former for kastanjer. Den ene er spiselig, det er ikke hestekastanje. Spisekastanjen vokser specielt i Sydeuropa. Indeholder giften aesculin. Det er blomster, bark og unge blade der indeholder den største mængde gift. Selve kastanjefrugten er også giftig, men ikke så giftig som de tre andre ting. Dog er kastanjefrugten så stor, at den kan sætte sig fast i hunden mavetarmkanal, og må fjernes operativ. Hvis hunden har spist kastanjer eller dele af træet, bark eller blade, bør man søge dyrlæge så hurtig som muligt. Symptomerne for forgiftning viser sig som regel indenfor 2 dage.
 
Kartoffel
Meget almindelig her i Danmark. Hvis hunden færdes i en køkkenhave med kartofler eller en kartoffelmark er den særlig udsat. Plantens grønne dele, som blade, kartoffelæbler og grønne kartofler, er de mest giftige dele af kartoffelplanten. Giftstoffet hedder alkaloid solanin. Den største mængde gift findes i kartoffelæblerne. Hunden kan godt få kogte kartofler, disse er ikke giftige. Her findes heller ingen specifik modgift, men opdager man at hunden spiser af kartoffelplanten, så søge straks dyrlæge.

Klematis
Findes i de fleste haver, det er en meget alm. haveplanter, som de fleste danskere har. Indeholder samme giftstof, som ved anemoner, men i en mindre mængde. Kraftige forgiftninger ses ved indtagelse af mange planter. Ligesom ved anemoner, skal man søge dyrlæge straks, hvis man ser hunden spise flere planter.
 
Kristtorn
Mange folk har kristtorn i deres haver, men til jul bruges kristtorn også i mange dekorationer. Hele planten er giftig. Symptomerne viser sig som regel efter ½ til 3 timer. Kan være dødelig ved indtagelse af større mængder bær. Opdager man at hunden spiser af planten, skal man søge dyrlæge, så han kan tømme hundens mave.
 
Liguster
Bruges som hæk i mange haver. I bark og blade er det syringin og syringopicrin, men da bladene er bitre er det ret usandsynligt at hunden spiser dem. I bærrene er der et glykosid. Bærrene er søde, så dem vil hunden sikkert spise. Der findes ingen specifik modgift, hvis hunden er blevet forgiftet af ligusterbær. Det bedste man kan gøre er at købe de ligustersorter, som har få bær, og så holde hundehvalpe og børn væk fra ligusteren, så de ikke indtager nogle af bærrene.
 
Liljekonvaller
Vokser i hele Europa, dog ikke i de nordligste egne. Her i Danmark er det i lysåbne løv- og blandingsskove, samt i folks haver. Hele planten indeholder: convallatoxin, convallasid og saponin. Hunden skal spise så stor en mængde af planten, før det er dødeligt, at dødsfald ved indtagelse af planten er meget sjælden. Planten smager ikke særlig godt, så hunden vil ikke spise særlig meget af den. Hvis hunden har spist af planten, skal man søge dyrlæge, som kan give den et brækmiddel. Har man ikke opdaget det med det samme, kan det være nødvendigt at dyrlægen giver hunden hjerteregulerende medicin.
 
Mistelten
Planten er sjælden i den danske natur, men til jul tager flere folk den ind som pynt. Her skal man fjerne bær og blade, hvis de drysser ned på gulvet. Lectin, viskotoxiner, cholin og acetylcholin, som findes både i stængler, blade og bær. Det er som sagt meget sjældent man støder på mistelten i naturen, så hvis man sørger for at fjerne neddrysset blade og bær fra gulvet kan man sørge for at hunden eller børnene ikke blive forgiftet af mistelten.
 
Pinseliljer
Pinseliljer findes i de fleste villahaver og blomstrer lidt senere end påskeliljer. Den giftigste del er blomsterløget, som indeholder to forskellige slags gift, nemlig: narcissin og narcipoetin. Det siges at 15 gram af løget kan dræbe en middelstor hund. Så løget er meget giftig. Løget er gravet ned, men hunde der tit går på opdagelse, kan let grave det op og komme til at spise noget af det. Sørg for at fjerne opgravede løg, så de ikke ligger tilgængelig for hunden. Er skaden sket og hunden har spist lidt af løget, skal man straks søge dyrlæge.
 
Påskeliljer
Påskeliljen findes i de fleste villahaver og blomstrer fra april til først i juni. Mange bruger dem også i buketter indendørs. Den giftigste del er blomsterløget, som indeholder to forskellige slags gift, nemlig: narcissin og narcipoetin. Løget er gravet ned, men hunde der tit går på opdagelse, kan let grave det op og komme til at spise noget af det. Sørg for at fjerne opgravede løg, så de ikke ligger tilgængelig for hunden. Er skaden sket og hunden har spist lidt af løget, skal man straks søge dyrlæge.

Stormhat
Stormhat er en mere eller mindre almindelig plante, som findes i manges haver. Bruges også indendørs i buketter. Planten betragtes som en af de giftigste planter i Europa. Hele planten er giftig og indeholder giftstoffet akonitin. Selvom hunden kun spiser en smule af planten, kan det være dødeligt. Virkningen viser sig ofte meget hurtig, og døden indtræffer efter ca. ½ til 3 timer. Der findes ikke en specifik modgift, derfor bør man slet ikke have denne plante i sin have, hvis man har hund eller børn, og den bør heller ikke findes i ens hjem.

Tulipaner
Det er en af de mest almindelige haveplanter i Danmark. Bruges også meget i buketter. Indeholder tulipin, indholdet af tulipin er størst i løget. Hunden skal indtage meget store mængder af tulipan, før det bliver dødeligt, faktisk så store mængder, at det er urealistisk. Der findes ikke en specifik modgift. Dyrlægen sørger for en understøttende behandling, vha. væsketerapi og behandling af mave/tarmproblemer.

Vedbend/efeu
Findes overalt i naturen, og en del danskere har også vedbend i haven, eller indendørs i fx stuen. Indeholder hederagin. Det er dog kun planter med bær, der er farlige for dyr. Hvis hunden spiser mange bær, kan den risikere at gå i koma og dø indenfor 1-2 døgn. Ser du din hund spise nogle af bærrene fra en vedbend skal du straks tage til dyrlægen. Der findes ingen specifik modgift, hvis det ikke opdages i tide. Dyrlægen vil behandle hunden med væsketerapi eller en anden behandling. Men husk at søge dyrlæge så hurtig som muligt.

Også dine stueplanter er giftige:

Julestjernen
Meget almindelig stueplante her i Danmark. Indeholder euphorbin og euphorobon. Giftmængden er størst i blomsterne. Man kan lade være med at købe planten, hvis man har hunde eller børn i huset. Har man købt planten og hunden har spist lidt af den, skal man straks tage til dyrlægen, så den kan få et opkastmiddel.

Primula
Bruges ofte i sammenplantninger, så hunden kommer oftest i kontakt med planten indendørs. Denne plante hører til de mindre farlige giftplanter. Den indeholder primin. Denne gift kan virke ætsende, hvis man rører ved planten. Hvis hunden kommer i berøring af planten, skal den afsæbes omhyggeligt og derefter vaskes med æter eller stærk alkohol. Hvis det klør, kan man anvende zinkholdigt liniment, men spørg din dyrlæge om råd.

Til toppen

Kan hundene blive smittet igen?

Hej Kaj Ove

Tak for hurtigt svar. Jeg tænkte jo nok, der ikke var så meget at gøre, men det kunne jo være, ikke!
Det lader til, at Dixi er ved at have overstået det. Så er det, jeg tænker: Kan de små nu smitte hende igen, tror du? Så er det jo en ond cirkel!

SVAR:

Kære Lone

Det er ikke særlig sandsynligt, at Dixie bliver smittet igen - i år. Men selvfølgelig kan det ske. Prøv at tænke på en familie med influenza! Man oparbejder immunforsvar mod vira og bakterier - ved at have dem. Ligesom med vaccine; man indtager populært sagt er en meget lille dosis af den virus eller bakterie, der ønskes beskyttelse imod. Når kroppen så får denne meget lille dosis, går den straks til modangreb og er i stand til at fabrikere immunstoffer imod den indførte vaccine, inden den når at anrette skade - og er dermed forberedt til straks at slå ned på ethvert angreb af smitte fra netop denne virus - og altså i at brede sig.
Man kunne således forledes til den tro, at hunden var beskyttet, når først den havde haft kennelhoste én gang - men problemet er bare, at der hele tiden er nye varianter på spil, fordi vira udvikler sig.
Kennelhoste florerer hyppigst i efterårs- og vintermånederne og kan til dels forebygges med en årlig vaccination mod nogle af de vira, der indgår i kennelhoste-komplekset. Man må dog være opmærksom på, at netop fordi lidelsen er så kompleks – altså at flere faktorer er medvirkende ved udviklingen – er vaccination ingen garanti imod, at hunden udvikler kennelhoste. Vaccine er snarere et middel mod nogle af de kendte følgesygdomme, hunden udsættes for.
Ved undersøgelse af hunde med kennelhoste er beskrevet forekomster af bakterier, vira og mycoplasmer, bl.a. "canine parainfluenza" og "canine adenovirus type 2" er involverede. Også herpes-virus og reo-virus er konstateret i forbindelse med kennelhoste. Men også andre mere specifikke vira og enkeltstående bakterier menes at have indflydelse på væksten i kennelhostekomplekset. I de "svære" tilfælde er der beskrevet samtidig infektion med en bakterie kaldet Bordetella Bronchiseptica, som man mener har stor indflydelse på kennelhoste-komplekset.
Der er dog stor uenighed mellem "hundefolk" om, hvorvidt vaccine i det hele taget virker imod kennelhoste; mange er af den overbevisning, at en vaccination mod kennelhoste kan sammenlignes med, at mennesker lader sig vaccinere mod influenza - det er altså et spørgsmål om mere eller mindre held, hvorvidt man rammer den aktuelle virus.

Med venlig hilsen
Kaj-Ove

til toppen

Kennelhoste

Ætiologi
Kennelhoste er en multifaktoriel sygdom. De to agens, som anses for at være de almindeligste årsager til kennelhoste i Danmark, Bordetella bronchiseptica og parainfluenza type-2, kan hver især alene forårsage de typiske kennelhostesymptomer. Kennelhoste forårsaget af Bordetella bronchiseptica optræder hyppigst hos hvalpe. Infektionen har oftest et mildt forløb, men kan også udvikle sig til mere alvorlig lungebetændelse. Parainfluenza type-2 forårsager oftest en relativt mild inflammation i de øvre luftveje. Virus spredes let og kan hurtigt forårsage et typisk kennelhosteudbrud i en hundepopulation. Andre agens forekommer først og fremmest som sekundære infektioner i kombination med andre agens: Adenovirus type-2, Hundens herpesvirus type-1, samt forskellige bakterier (mykoplasma, streptokokker, pasteurella, coli- og pseudomonasbakterier).

Symptomer
Typiske symptomer på kennelhoste er akut indsættende hosteanfald, som til tider er så voldsomme, at hunden forsøger at kaste op. I nogle tilfælde kan det forlede ejeren til at tro, der sidder et eller andet fast i halsen. Ofte har hunden i begyndelsen en kort periode med feber.

Diagnose

Der kan udtages svaberprøver fra næsesekret eller fra svælg med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse af Bordetella bronchiseptica og andre bakterier Skulle hunden blive så syg, at den dør i forbindelse med et kennelhosteudbrud, hvilket er meget usædvanligt, bør det overvejes at få hunden obduceret med henblik på at identificere årsagen til det alvorlige forløb. Svaberprøver og hunde til obduktion sendes til Danmarks Fødevareforskning, Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Hangøvej 2, 8200 Århus N.

Behandling

De fleste tilfælde af kennelhoste kan håndteres alene med hostestillende medicin og ro. Hunden skal ikke anstrenges under eller umiddelbart efter sygdomsperioden. Det bør overvejes at kontrollere hundens temperatur dagligt. Vedvarende eller tilbagevendende feber, påvirket almentilstand eller problemer med at trække vejret tyder på mere alvorlig sygdom. Udvikles lungebetændelse behandles som regel med antibiotika. Antibiotikabehandling bør så vidt muligt baseres på resistensbestemmelse, da de bakterielle agens' resistensmønstre varierer.

Smitteforebyggelse og forholdsregler

Kennelhoste forårsaget af af parainfluenza type-2 kan forebygges ved årlig vaccination.
En hund, som har eller lige har haft kennelhoste, bør ikke omgås raske hunde eller medbringes til udstillinger og lign. Kennelhoste overføres frem for alt ved snude-snude kontakt eller ved aerosoler fra host og nys. Hunde, der har haft kennelhoste forårsaget af Bordetella bronchiseptica-infektion, kan udskille smitte i månedsvis, efter symptomerne har fortaget sig. Parainfluenza-virus udskilles kun kortvarigt. Overstået kennelhoste beskytter ikke mod sygdom ved et senere udbrud.
En hund, som har kennelhoste, bør ikke dele skål, legetøj eller lignende med andre hunde. Bordetella bronchiseptica kan overleve længe på genstande eller i miljøet uden for hunden.
Hvis Bordetella bronchiseptica påvises i svaberprøver udtaget fra næse og svælg, er der stor risiko for, at hunden vil være smittteudskiller i uge- eller månedsvis. Kan bakterien ikke påvises ved dyrkning, er risikoen for persisterende infektion relativt lille.

til toppen

Kaj-Ove Hyldahl sætter navn på vejrtrækningsproblemet:

Reverse Sneezing:

- lejlighedsvis forekomst af nysen, sprutten og hiven efter vejret - er ikke usædvanligt hos chihuahuaen og kaldes undertiden (direkte oversat fra engelsk) "baglæns eller indadvendt nys". Dette bliver sædvanligvis forårsaget af den forlængede bløde gane, som tænkes midlertidigt at give dårlig forbindelse til luftvejene.
Dette er almindeligt forekommende hos meget små hunderacer. At trække hårdt i en line, drikke for hurtigt eller blive overdrevent ophidset kan udløse et anfald af Reverse Sneezing.
Reverse Sneezing må IKKE forveksles med en anden tilstand kaldet Tracheal Collaps, "Slapt luftrør".
Selv om Reverse Sneezing måske kan virke skræmmende, varer et anfald kun i kort tid og kan bringes til ophør, ved at man masserer hundens nakke og strube og prøver at få den til at synke eller slikke.
En anden metode til at standse Reverse Sneezing er at klappe i hænderne for at distrahere hunden eller knipse med fingrene tæt ved hundens næsebor, hvorved man tvinger den til at trække vejret gennem munden og til at synke.

Kilde: National Library of Medicine. USA.©

til toppen

Næsemider

Af Kaj-Ove Hyldahl

Man skal ALTID være opmærksom på, at der kan være sygdom tilstede.
En hund der har pådraget sig næsemider vil reagere nogenlunde på samme måde (som en chihuahua gør, når den blot er ophidset og laver sit "reverse sneezing nummer").
Næsemider er ca 1-1½ mm lange og ovale i facon med en lys gul farve. De lever på slimhinden i næsehulen, bihulerne og pandehulen hos hunde. De ses sjældent i Danmark, men er meget almindelige i vore nabolande, Sverige og Norge. I Sverige er ca. 20% af alle hunde angrebet af næsemider, så hvis din hund har været på nabobesøg, skal du nok finde dyrlægen i en fart og fortælle om din mistanke.
De typiske symptomer på næsemider er nysen og reverse sneezing, som det typisk kendes fra netop chihuahua'er, papillon'er og andre racer med små eller flade næser. Der kan også ses infektioner i næsehulen eventuelt fulgt af næseblod og kløe omkring næse og snude.
Miderne overføres (smitter) ved direkte kontakt mellem inficerede hunde og kan overleve uden for hunden i op til tre uger. Dette kræver dog mindst stuetemperatur og samtidig HØJ fugtighed i omgivelserne. Normalt dør miderne inden for 24 timer i tørre omgivelser.
Miderne smitter ved direkte kontakt mellem hunde. Ved smitte vil miderne kravle ind gennem næseborene på den nye vært.
Det er svært at stille diagnosen, da miderne ikke umiddelbart er til at se med det blotte øje. Samtidig vil din dyrlæge ikke umiddelbart "gætte" på mider i næsen, da det er så sjælden en infektion, at møde i Danmark.
Normalt verificeres sygdommen ved kikkertundersøgelse og/eller ved en næseskylleprøve. Ved en næseskylleprøve gennemskylles næsehulerne med saltvand, der opsamles og derefter mikroskoperes, hvorved miderne så måske kan ses direkte.

Mideangrebet er kronisk og vil normalt ikke gå over af sig selv. Derfor er behandling nødvendig, og her kan dyrlægen anvende flere forskellige midler med god effekt.

Derfor har din chihuahua vejrtrækningsproblemer

af John Hansen, Houseofdogs.dk

Derfor har din chihuahua vejrtrækningsproblemer !
(RED.: Se også den redaktionelle artikel ovenfor).

Som ejer af en chihuahua kan man godt opleve, at den får meget svære vejrtræknings problemer og faktisk er det et af de fysiske fænomener ved chihuahua´en, som nye chihuahua ejere oftest bliver meget chokerede over.
Det kan både lyde utroligt slemt og virke meget skræmmende, når hunden står og hoster og lyder som om den har fået noget galt i halsen, men selv mange gamle chihuahua ejere ved faktisk ikke, hvad det er der rent faktisk sker med deres hund.
Men der er en faktisk en meget simpel fysisk forklaring, som jeg her vil give en forklaring på, så vi kan få afklaret, at det faktisk ikke er så farligt som det måske lader til.

Det der fysisk sker på en chihuahua når den har disse typiske vejrtrækningsproblemer, er følgende:
Når hunden trækker vejret, sker det akkurat ligesom på et menneske, hvor man trækker luften ind gennem mund/næse, videre ned gennem svælg og luftrør, til lungerne. Det er lungerne som suger luften ind, ved at lave undertryk og derefter trykker det ud igen modsat.
Dette resulterer i, at når du eller din hund, bliver ophidset, ved gøen, løb eller af en anden årsag har brug for mere luft, så arbejder lungerne derfor mere for at suge luften til sig, og derfor bliver undertrykket i luftrøret tilsvarende større.
 
Forskellen er nu, at på typisk små hunderacer og især chihuahua´er, der er luftrøret en del mere ovalt end f.eks. på mennesker, hvor det er rundt.

Det øgede undertryk i lungerne og ned gennem luftvejen, resulterer i at luftrøret, på grund af den ovale form hos de små hunde, derfor klapper let sammen og hunden vil begynde at gispe efter vejret.
Hunden kan godt gå lidt i panik da den jo ikke kan trække vejret normalt, men man skal blot forsøge, at få den til at slappe af og derved trække vejret normalt igen. Lad være med at klappe den på lungerne eller andet der kan hidse den yderligere op eller skabe utryghed.

Hvis det næsten synes umuligt at få hunden til at slappe af, er det dog ikke så farligt som man måske kunne tro, da hundens krop automatisk vil begynde at slappe af, når den ikke har mere luft/ilt at bruge af, og luftrøret vil derfor gå tilbage til udgangs stillingen og sikre fri passage igen.

Tip: Jo bedre kondi din hund har, jo mindre forpustet bliver den og problemet kan derved mindskes.

Vigtigt: Er der tvivl om hunden kan have et objekt siddende i halsen eller har den stadig vejrtræknings problemer i afslappet tilstand og når den hviler, bør man dog altid konsultere en dyrlæge.


MVH. John Hansen
Houseofdogs.dk
til toppen

Dyrlæger og personale på landets dyrehospitaler og klinikker har "stået på hovedet" i den forløbne uge. De har brugt rigtig mange ressourcer på at behandle hunde med dårlig mave.

Der er ikke den store forskel i behandlingen af dyr og mennesker, når den grimme Roskildesyge melder sig. Når hundene kommer på hospitalet med maveinfluenza, bliver de indlagt med drop og får medicin, der kan standse diarréen og opkastningerne. Efter et til to døgn er de friske igen.
Man skal dog ikke tage det for givet, at der er tale om regulær "Roskildesyge" i alle tilfælde. BT berettede i lørdags om en lille cocker spaniel-hvalp, der var lige ved at snyde dyrlægerne. Den blev indlagt med symptomer på Roskildesyge - altså diarré og opkastninger - og var sløv, utilpas og nedstemt. Det lignede de samme Roskilde-symptomer, som andre hunde kom med, men for en sikkerheds skyld valgte dyrlægen at foretage en skanning af hvalpen. Skanningen viste tydeligt, at hvalpen havde spist et fremmedlegeme, fortalte dyrlæge Therese Wilbert til BT.
Fremmedlegemet lå i mavesækken og kunne tilsyneladende ikke passere videre af sig selv, hvorfor en opration var nødvendig. Der viste det sig, at hvalpen havde spist noget julepynt og noget foliepapir fra chokolade. Heldigvis gik operationen godt, og med tilførsel af væske, skånekost og antibiotika fik hvalpen det godt igen, slutter BT.
Man skal altså altid lade dyrlægen tilse sin hund, hvis noget er galt. Hvis det havde trukket ret meget længere ud, inden den lille hvalp var blevet opereret, havde den sikkert ikke overlevet sin spisefest med julepynt og kulørt chokoladepapir.

til toppen

 Veterinær- og fødevareinstituttet skriver på deres hjemmeside (Opdateret den 20. oktober 2006) følgende om
Hundeinfluenza:

En ny respirationsvejslidelse hos hunde forårsaget af et virus beslægtet med hesteinfluenzavirus (influenza type H3N8) er påvist hos hunde i USA. Senest beskriver en publikation i tidsskriftet Science analyser af influenza-isolater fra flere udbrud af sygdom hos væddeløbshunde, samt enkelte tilfælde af sygdom hos internat- og familiehunde. Sygdommen er endnu ikke påvist uden for USA, men nyheden om det nye hundeinfluenzavirus spreder alligevel bekymring blandt hundeejere og dyrlæger i denne del af verden. Erfaringsmæssigt ved vi, at denne type luftvejsinfektioner hurtigt kan sprede sig over store geografiske afstande, så man kan ikke udelukke muligheden for, at virus vil kunne forekomme i denne del af verden.

Modtagelige dyr
Både unge og voksne hunde er formodentlig modtagelige for sygdommen. Sygdommen beskrives som meget smitsom. Fatalitetsraten har hidtil været lav (5-8%).


Kliniske symptomer

To kliniske symptombilleder er beskrevet hos hunde inficeret med influenzavirus – en mild form og en mere alvorlig form, som er ledsaget af lungebetændelse. Hunde med den milde form af hundeinfluenza udvikler produktiv, hoste der kan persistere i 10-30 dage. Symptomerne ligner oftest kennelhoste, men kan have et mere alvorligt forløb, hvor de milde influenzaagtige symptomer udvikler sig til alvorlig lungebetændelse med høj feber.


Diagnostik

Skulle der opstå mistanke om influenzavirus-infektion hos hund, f. eks ved et usædvanlig alvorligt udbrud af kennelhoste, som ikke kan kontrolleres med almindeligt anvendt behandling, er det er muligt at få materiale undersøgt for hundeinfluenza på Danmarks Fødevareforskning, hvor der udføres PCR- undersøgelse af organmateriale. Man kan også forsøge PCR-undersøgelse af næsesvaber-, trachealskylle- eller fæcesprøver. PCR-metoden er ikke valideret til undersøgelse af materiale fra hunde, så detektionsgrænsen er ikke kendt. Et negativt resultat betyder derfor ikke nødvendigvis fravær af virus, men kan også betyde, at virusmængden var under detektionsgrænsen. Vi anbefaler, at man samtidig med eventuel undersøgelse for influenza også får lavet dyrkning med henblik på påvisning af Bordetella bronchiseptica, der som en del af kennelhoste-komplekset formodentlig er den hyppigste årsag til influenzalignende symptomer i større danske hundehold, kenneler og lignende. Undersøgelse for Bordetella bronchiseptica kan udføres på samme materiale. Prøvemateriale indsendes til Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Hangøvej 2, DK-8200 Århus N, Danmark.

Behandling

Der er ikke nogen behandling for influenzavirus. Man kan behandle tilstødende bakterieinfektioner med antibiotika og give den nødvendige symptombehandling (væske ved væskemangel osv.)



Yderligere information om hundeinfluenzavirus

Transmission of Equine Influenza Virus to Dogs. Science. 2005 Sep 26; [Epub ahead of print] Crawford PC, Dubovi EJ, Castleman WL, Stephenson I, Gibbs EP, Chen L, Smith C, Hill RC, Ferro P, Pompey J, Bright RA, Medina MJ, Johnson CM, Olsen CW, Cox NJ, Klimov AI, Katz JM, Donis RO.

http://www.doacs.state.fl.us/press/2005/09202005.html

http://www.cdc.gov/od/oc/media/transcripts/t050926.htm

http://www.avma.org/public_health/influenza/canine_guidelines.asp

til toppen