Læs også artiklen: Mundhygiejne eller paradentose

Redigeret af Kaj-Ove Hyldahl
Kildeoplysninger: Pharmacia Animal Health og tandlæge Zhelma Sally Høyer.

Hårsækmider hos hunden

Hårsæk mider er en parasit som normalt findes i hårsækkene hos hunde. I særlige tilfælde kan de være årsag til sygdom, hvor hunden får skæl, kløer sig meget og kan tabe hårene. Der kan også være hårtab omkring hundens tæer og den kan, hvis sygdommen udvikler sig få skællede pletter rundt om på kroppen, i hovedet og på poterne.
Det rammer primært unge hunde i op til 2 års alderen, og kan være meget svært at komme af med. Behandlingen kan ofte vare flere uger, ja op til et par måneder i svære tilfælde.
Svækket immunforsvar som følge af stress, drægtighed og fødsel, behandling med prednisolon, orm eller dårlig ernæring kan være medårsag til at hårsækmiderne øges i antal med ovenfor nævnte symptomer til følge.
Parasitten kan kun ses i mikroskop, og alle hunde har den fra fødslen, hvor de bliver smittet af moderen. Parasitten opererer i fin harmoni med hunden og lever af skæl og talg nede i hårsækken. Det er kun, hvis miderne kommer overtal at der opstår problemer.

Hvad skal man gøre?

Diagnosen stilles af dyrlægen der tager et hudskrab og tjekker i mikroskopet. Det er ikke alle sygdomsforløb der er ens. Nogle kommer sig hurtigt igen, helt uden behandling, mens andre skal et længere behandlingsforløb med et antiparasitmiddel som gives igennem munden. For nogles vedkommende er immunforsvaret så svækket, at de ikke kan helbredes, og evt. må aflives.

Smitter parasitten?
Nej, der er ingen smitterisiko da alle hunde stort set har parasitten. Det er således ikke parasitten i sig selv der er problemet, men derimod balancen mellem hunden og parasitten.
 

Renlighedstræning:

Unge hvalpe skal besørge eller tisse, når de har sovet (straks når de vågner), kort tid efter at de har spist og drukket, har leget eller blot været i bevægelse i et stykke tid. Også når den unge hund bliver opstemt og ivrig, f.eks. når der kommer gæster, og derudover skal den ud ca. en gang i timen i dagtimerne.

Du skal ikke regne med, at din hund vil gå til døren eller vise dig, at den skal besørge, den vil blot søge lidt væk fra jeres opholdssted eller soveplads, gå lidt rundt og snuse og finde et roligt sted at forrette sin nødtørft. Efter et par uger vil du let genkende hvalpens tegn på, at den skal ud. I mange tilfælde vil den rende rundt i cirkler foran døren, som den kender, når den skal ud. Det er forskelligt fra hund til hund, hvordan de viser, at de skal noget, så det er nødvendigt, at du studerer disse tegn, til du får lært, hvilke tegn din hvalp bruger.
Moderne boliger er så store, at hunden nemt forveksler rummene med "den store verden" udenfor, så når den går ind i et nyt rum, tror den, at nu er den "uden for sin hule". Det er derfor vigtigt, at du følger de angivne regler ovenfor, ansvaret er dit.

Tag hvalpen ud og lad den selv gå lidt rundt på det område, du finder formålstjenstligt, indtil den selv finder et passende sted - og bliv udenfor hos den. Der er lidt forskellige meninger om, hvornår man skal rose hunden for at forrette sin nødtørft, nogle mener at man skal rose, lige idet den gør det, andre at der skal roses lige efter, den har gjort det - men jeg mener, at man skal rose, lige inden den forretter sin nødtørft, altså lige i det øjeblik den sætter sig til rette, skal du rose den. Ikke NÅR den gør det, for så forveksler hvalpen rosen med selve det at besørge - og ikke stedet, hvor den gør det. Du kan også give den signalet "tis nu" eller "skynd dig", lige idet den besørger, så lærer den hurtigt, hvad ordene betyder. Det kan være en fordel, når du senere er ude med hunden, f.eks. på en kold dag eller aften, hvor den for din skyld gerne må skynde sig lidt.
På denne måde får hvalpen succes med at komme udenfor og besørge, mens succes'en udebliver, hvis den kommer til at gøre det indendørs. Meget snart vil du opleve, at den selv går mod døren og piber, når den er trængende.

Når den kommer til at besørge inde, så sørg for at rengøre området godt. Lad være med at bruge salmiak- eller klorholdige rengøringsmidler, da disse - med hundens næse - lugter af urin. Gå igen tilbage til proceduren ovenfor, hvor du sørger for at få hvalpen til at gå ud, når du fornemmer, at den skal besørge.
Man skal ALDRIG straffe sin hvalp, hvis uheldet er ude, og den besørger indenfor. Det er dit ansvar, hvis uheldet sker. Hvis man skælder ud eller råber højt, kan det resultere i, at hunden begynder at tisse på gulvet af angst, når der bliver råbt. Hvis du er opmærksom og følger de ovenstående procedurer, vil din hvalp i løbet af bare en uge eller to være renlig.

Hvis hvalpen har besørget indenfor, når du står op om morgenen, så giv den dagens sidste måltid lidt tidligere aftenen før, og stå op en ½ - 1 time tidligere om morgenen. Hvis hvalpen sover, skal du vække den og føre den ud til stedet.

AVISTRÆNING:

I meget kolde perioder med hård frost og blæst eller i ekstremt dårligt og vådt vejr kan det være svært eller umuligt at få hvalpen udenfor og besørge, ligesom der også kan være andre grunde til at lære hvalpen at gå på en avis eller en kattebakke og besørge. Det kan være, man bor i en lejlighed, eller at man ikke er hjemme en stor del af dagen, så kan avisen være til stor hjælp. Nogle vælger simpelthen at bruge "avisen" i en overgangsperiode, indtil årstiden er mere velegnet til at komme udenfor.
Du bør starte med at træne hvalpen fra første dag, den er hos dig i dens nye hjem. Det kan ikke undgås, at der vil ske nogle uheld på gulvet til at begynde med, men husk: Ikke at straffe den.
Din succes med træningen afhænger af, hvor god du er til at vurdere, når hvalpen skal besørge. (Se ovenfor).

Ideen med avistræning er at lære hvalpen at besørge på avisen. Det er en let proces. Placér hvalpen i et rum, som er nemt at gøre rent, f.eks. et badeværelse, bryggers eller lignende, og dæk hele gulvet til med aviser. Læg mærke til, at hvalpen altid vil finde et bestemt sted, hvor den vil besørge hver gang (du skriver, at den tror, avisen er legetøj. Den vil ikke lege med den eller de aviser, den bruger som toilet, så det vil hurtigt gå over). Fjern så lidt efter lidt alle aviser uden om dét område, (du kan nøjes med at fjerne en eller to aviser om dagen) og lad der så kun ligge aviser tilbage, dér hvor hvalpen altid søger hen, når den besørger. Du kan så gradvist flytte avisen hen mod døren og, når vejret er godt en dag, helt flytte den udenfor. Når du er nået så langt, er det bare at observere, når hvalpen begynder at lede efter avisen ved døren - og så få den udenfor på avisen.
Det er ikke alle hunde, der bryder sig om at gå på avispapir, det er især hunde, der render rundt om sig selv flere minutter, før de sætter sig; til dem kan man forsøge sig med en kattebakke. Man kan i enkelte hundebutikker også købe nogle sugende "tisseunderlag".
Vil din hund ingen af de nævnte metoder, er der der kun den anden mulighed tilbage. Så må du beskytte din hvalp mod kulde, regn og sne med et varmt vandtæt dækken.

Kaj-Ove Hyldahl

Lagt på nettet af Mik-  onsdag d. 18. april 2007
Beskyt din hund mod hjerteorm
 
 Sammendrag af Kaj-Ove Hyldahl
 
 En venlig hundeejer har sendt mig et link til www.snegleforum.dk , som har en artikel der
 behandler emnet "Beskyt din hund mod hjerteorm". Jeg har endvidere været omkring
 www.dyrlægevagten.dk og www.netdyrdoktor.dk for at danne mig et overblik over den umiddelbare
 tilstedeværende viden på området. Herunder ses et sammendrag af det jeg fandt frem til:
 
 Det er ikke så mange år siden, man første gang diagnosticerede tilfælde af hjerteorm i
 Danmark, og sygdommen er et udbredt problem, navnlig omkring København florerer den, man
 mener at det er på grund af den tættere forekomst af ræve her.
 Men man har også fundet hunde med hjerteorm i andre områder i Danmark end i København, nemlig
 i Fåborg og Dronninglund. Man må formode, at sygdommen vil blive mere udbredt på grund af den
 øgede mulighed for vandring imellem øerne via broerne. I 2003 er der hos en grævling fra
 Varde-området blevet afsløret massiv infektion med hjerteorm.
 
 Hjerteormens vej til hunden går gennem ræven, som er hovedværten for hjerteorm. Hvis ræven er
 inficeret med hjerteorm, vil parasitten lægge sine æg i blodbanen. Æggene ender i lungens små
 blodkar (kapillærerne), hvor de udklækkes og havner i lungerne. Ræven hoster larverne op og
 sluger dem, hvorefter de ender i afføringen. Rævens afføring bliver så spist af snegle, som
 på den måde optager larven. I sneglen gennemgår parasitten to udviklingsstadier, og er
 derefter klar til at inficere en ny ræv eller en hund. Når en hund så spiser sneglen, får den
 hjerteorm.
 
 Alle snegle, både dem med hus, som havesnegle og vinbjergsnegle, og de nøgne som skovsnegle,
 kældersnegle og Iberisk skovsnegl - også kaldt dræbersneglen - kan være mellemværter for
 hjerteormlarver. Dræbersnegle spiser gerne ekskrementer og er derfor særlig farlige
 smittebærere da den tykke slim kan være inficeret med E.coli og salmonella - og sneglene kan
 indeholde larver af den franske hjerteorm.
 
 Listen af snegle er lang:
 
 Sort skovsnegl
 rød skovsnegl
 spansk skovsnegl
 stor kældersnegl
 alm. kældersnegl
 foldsnegle
 havesnegle
 lundsnegle
 vinbjergsnegle.
 Endvidere har man fundet ud af at frøer også kan fungere som mellemvært.
 
 Måske regner du ikke med, at din hund spiser snegle, men det sker oftere end du tror. Den kan
 få en snegl i munden under leg eller af nysgerrighed - eller kommer til at bide en over og
 sluge noget af den, når den spiser græs.
 
 Hold haven sneglefri
 
 Fransk hjerteorm har i de senere år bredt sig fra Københavns-området til store dele af
 landet, ligesom dræbersneglen er udbredt overalt, i stadig større mængder - særlig i fugtige
 forår og somre.
 Hvis du vil være helt sikker på, at din hund ikke kommer i berøring med snegle og dermed
 risikerer at få salmonella og hjerteorm, kan du se dig omkring på www.snegleforum.dk og finde
 den eller de metoder til sneglebekæmpelse, der passer bedst til dit behov.
 
 Hvem er mest udsat?
 
 De fleste tilfælde opstår hos unge hunde (7 mdr. til 2 år gamle). Måske - fordi hvalpe og
 unghunde er mere interesseret i at lege med og æde snegle.
 Følgesygdommene til en infektion med hjerteorm vil typisk være lungebetændelse. I værre
 tilfælde kan der forekomme blodpropper i bl.a. hjerte og lunger.
 
 Symptomer:
 
 Symptomerne vil ofte være de samme, som man ser ved almindelig lungebetændelse:
 
 Hvis din hund får anstrengt vejrtrækning, mister appetitten, taber i vægt, virker træt,
 kaster op, og man begynder at høre hoste kan den have fransk hjerteorm. Det varierer dog fra
 hund til hund, hvorfor et generelt billede af symptomerne ikke er mulig.
 Hjerteorm er en 15-20 mm lang orm, der findes i hjertet hos flere dyr, hovedsagelig hunde og
 ræve.
 
 Hvad skal man gøre ved det?
 
 Har man en ung hund, som har problemer med vejrtrækningen og som hoster, må man konsultere
 dyrlæge. Ved undersøgelse af en afføringsprøve (ca. 10 gram), vil der være mulighed for at
 påvise larverne i mikroskop. Det bedste er at udtage afføringsprøven fra hundens endetarm hos
 dyrlægen, men frisk afsat afføring kan også bruges til undersøgelsen (undgå tilblanding med
 jord).
 
 Endvidere må man undgå at hunden æder snegle.
 
 Behandling er mulig med kendte ormemidler, som dyrlægen kan ordinere. Fenbendazoler, f.eks.
 Panacur® er effektive midler. Behandlingen skal gentages en 2-3 gange med 10 dages
 mellemrum. Dyrlægen vil derefter følge op på behandlingen med fornyede afføringsundersøgelser
 for at være sikker på, at parasitten er udryddet.
 Har man flere hunde, er det en god idé også at få disse undersøgt.
 
 Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har haft hjerteorm?
 Hvis ikke forandringerne i lunger og hjerte er store, er fremtidsudsigterne gode, da
 behandlingen normalt er meget effektiv.
til toppen

Lagt på nettet tirsdag d. 17. april 2007

Mundhygiejne eller paradentose?

Jeg læste et i et indlæg (på hjemmesiden Mingler) om tandpleje, at skribenten var nødt til, at få lagt sin chihuahua i fuld narkose når den skulle have renset tænder, tjekkes for paradentose eller have foretaget anden behandling i munden. Det er desværre umuligt at udføre behandlingen på anden måde, hvis det skal gøres ordentligt. Personligt bryder jeg mig ikke om, at hundene skal bedøves. Jeg mener, at det er forbundet med alt for stor risiko, at lægge en hund i narkose.
I mit job som hunde-brevkasseredaktør har jeg alt for tit fået breve fra ulykkelige hundeejere, der har mistet deres kære små dyr i narkosesituationer. Chihuahua'er og andre selskabshunde er på grund af den ringe størrelse særlig udsat under narkose, ligesom ældre hunde også befinder sig risikogruppen.

Men det behøver heller ikke at komme så vidt at din hund skal i narkose - hjælpen hedder forebyggelse! Hvis man fra starten i hundens liv indleder daglig tandpleje og friholder tænderne fra belægninger (plak), så undgår man at der opstår gingivitis (tandkødsbetændelse) som i langt de fleste tilfælde er årsagen til paradentose. Hunden skal have børstet tænderne dagligt og man kan supplere ved at smøre tænder og gummer med desinficerende klorhexidin.

Mine egne hunde hører til dem der er aldeles uvenner med tandbørsten, men har alligevel aldrig haft de store problemer med tænder eller gummer. Dette faktum skyldes måske at jeg har været flink med klorhexidinen, som de meget bedre accepterer. Men jeg kan også give et godt råd videre som jeg tror har hjulpet, nemlig "min" hjemmelavede "tandbørste". Hundene elsker deres alternative "tandbørstning" som består i, at gnave i afbarkede fingertykke grene som jeg henter i haven og i skoven. Jeg afbarker først grenene, derefter giver jeg grenene et opkog så de er fri for de værste urenheder, lader dem så tørre i et par dage, alternativt ved 100 grader i ovnen et par timer eller tre til de er helt tørre - og lægger dem derefter i bouillon et døgns tid for at suge. Derefter tørring igen - og de dejligste "tandbørster" er klar til brug. De får selvfølgelig også rigtige "marvben" Ossobuko f.eks., ind i mellem - de kan jo også genbruges med fyld som jeg nedfryser.
Jeg må dog erkende, at mine når mine hunde når 11-12 års alderen begynder deres tænder ganske
vist at bære præg af den manglende rigtige tandbørste. Ofte mister de, de 4 midterste tænder i undermunden, men så fodrer jeg bare derefter, med en noget "blødere" kost. Lige nu får Janna på 13 år opblødt tørkost fra Royal Canin. Jeg giver den specielle foder for ældre hunde.

Hvorfor går det galt?

Det er der flere grunde til at hunde udvikler paradentose, men de væsentligste 3 er:

Hundenes foder er tilberedt og ikke kræver nogen videre “tyggebehandling” af hundene selv
inden maden kan synkes.
Hundene bliver nu om dage ældre og ældre og i dag er det ikke usædvanligt at møde selv større
hunde med en alder på 13-15 år.
Og så endelig det jeg lige har omtalt: En udtalt mangel på mundhygiejne i form af daglig tandbørstning, eller anden form for renholdelse af hundenes tænder, udført af hundens ejer.

Så kort fortalt: Paradentose kan behandles, men ingen behandling kan stå alene, og bør altid følges op af daglig, forebyggende behandling i form af tandbørstning eller behandling med klorhexidin mundrens. Start så tidligt som muligt i hundens liv - og selv om man først går i gang med den daglige mundhygiejne på et senere eller ligefrem sent tidspunkt - er det IKKE for sent for gingivitis kan helbredes, hvis tænderne renses og man påbegynder daglig tandbørstning.

Læs også:Pas på hundens tænder

Hundeimport fra Østeuropa
Lovlig eller ulovlig?

I dag er der gået mode i hunde. Flere af de hunde, der typisk importeres fra det østlige Europa - enten lovligt eller, som mange desværre tit føler sig fristet til, ulovligt - er ofte de populære små selskabshunde som f. eks. chihuahua og Prazsky Krysarik (tjekkisk rottehund), men også kamphunde importeres i stor stil. Her er det f. eks. racerne amerikansk Staffordshire terrier (Amstaff), blandinger af disse med pittbull terrier, som er forbudt i Danmark, cane corso, fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog og lignende racer der importeres. Grunden til, at netop ovenstående racer topper importlisten, er selvfølgelig, at der lige nu er meget stor fokus på dem i pressen, fordi de er blevet så populære i de kendtes kredse. Både skuespillere, kendte musikere og andre jetset-vip'ere fører sig i flæng frem med en chihuahua under armen eller i tasken, hvor de end går og står. Hundene får deres egne pladser på de dyre restauranter, og en enkelt skuespillerinde, jeg har hørt om, har sågar haft sin lille chihuahua med til en filmpremiere i New York. Der forlyder dog ikke noget om, hvor vidt kræet syntes om filmen, eller om den sov, men den havde da sin egen plads på den bedste række.

Lad mig slå fast, at der selvfølgelig er både hæderlige og seriøse opdrættere i det østlige Europa. De driver deres kenneler og avler hunde på fuldt forsvarlig vis. Problemet er dem, der skrupelløst avler og sælger hundehvalpe på helt uacceptable og ulovlige vilkår.
Det kan ikke siges ofte og tydeligt nok: Hold jer fra dem. Lad være med at købe hund fra en af disse såkaldte hundehandlere, hvor hunden typisk er avlet i og importeret fra det østlige Europa.
Der er virkelig mange problemer med disse hunde. Mange af dem bliver importeret ulovligt, ofte med forfalskede papirer, hvis der overhovedet er nogen papirer. Som køber aner man ikke, hvad man får af hvalp, eller hvad man i det hele taget går ind til.
Disse ulovligt importerede hvalpe lever som regel den første del af deres liv under de usleste vilkår, man kan tænke sig - uden nogen form for socialisering. Hvalpene tages tit fra moderen så tidligt, at de slet ikke får den tryghed og prægning, som er så vigtig for hele deres videre liv. De har ikke en chance for at lære de fundamentale ting i livet som kommunikation, social adfærd, grænser, bidehæmninger o.s.v.. Den vigtige modermælk får de heller ikke, den mælk som skal udstyre dem med et styrket immunforsvar over for infektioner og sygdomme igennem livet. Af disse årsager er det nogle svage hvalpe, ofte er de syge på grund af underernæring, fyldt med parasitter og orm, og går af samme grund tit en meget tidlig død i møde.
Ved siden af de fysiske problemer er der en række psykiske. Adfærdsvanskelighederne venter i bunker, herunder manglende evner til at fungere socialt sammen med mennesker, andre hunde og øvrige husdyr i hjemmet. Enten er de ekstremt angste, eller også er de aggressive over for alt og alle. Der kan være stor frygtsomhed, hyperaktive hunde, alene-hjemme-problemer, manglende evner til at tilpasse sig nyopståede situationer, de kan bide i altig (oralt fikserede), de kan finde på at spise deres egen afføring, og endelig er de ofte meget vanskelige at gøre renlige.

Der vil altid være bestemte racer, det topper på befolkningers kæledyrs-hitlister. Det giver stor efterspørgsel og dermed mangel på hvalpe. Når efterspørgslen er stor, stiger priserne, og når priserne ligger mellem 10.000 og 20-25.000 kroner for en hvalp, vil der altid være svage sjæle og iskolde "forretningsfolk", der skal lave kassen - uden hensyn til dyrevelfærd eller lovgivning. Du kan være med til at stoppe dette svineri - du skal bare lade være med at købe hund hos dem. Brug i stedet en anerkendt kennel, hvor du kan komme og se eller udvælge både din kommende hundehvalp og - ikke mindst - se dens forældre, inden du beslutter dig. Det er også en god idé at besøge sin hvalp engang imellem, så den kan blive fortrolig med dig/jer, inden hvalpen bliver taget fra sin mor i 8 - 10 ugers alderen og skal af sted til sit nye hjem - hjem til dig!
 

NEUTRALISERING
(Kastration eller sterilisation)

Han er pludselig begyndt at markere inde
Hej Min-chihuahua,

Ja nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, så jer nødt til at bede om noget hjælp. Det drejer sig om min han chihuahua Quark. Han er næsten et år nu, og har fået en mærkelig vane med at begynde at tisse indendørs op ad sko og støvler. Han har hele tiden haft tildens til en gang imellem at tisse indenfor på måtten, altså uheld. Og vi har prøvet alt muligt for at lære ham kun at gøre det udenfor og give signal om hvornår han evt. gerne vil ud. Desværre giver han intet signal på at han vil ud, så udover hans gåture lukker vi ham ud sådan hver 2-3. time når vi er hjemme. Han laver sjældent uheld i de timer vi er på arbejde, derfor undrer det mig meget at han gør det når vi er hjemme uden at "sige" at han gerne vil ud.
Men for at vende tilbage til det med skoene, så startede han med at tisse op ad sko og
støvler hjemme hos min svigermor, vi regnede med at gjorde det for at markere sig da de har en kat og en hund derhjemme til hverdag. Men her til aften gjorde han det pludselig op ad min støvle og så ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal gøre??? Hjælper det hvis han bliver kastreret eller er det noget helt andet der skal til???

Håber meget at I kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen

Diana Frederiksen

SVAR:

Kære Diana Frederiksen

Noget kunne tyde på at Quark er ved at blive kønsmoden. Han befinder sig lige nu midt i
puberteten, hvor mængden af hormoner ændrer sig dramatisk og dermed ændrer hundens adfærd drastisk. Ofte fører disse forandringer ligefrem til adfærdsproblemer. Det skyldes hundens naturlige trang til at formere sig og videreføre sine gener til den næste generation. Hunden kan finde på at stikke af og strejfe rundt, den kan begynde at bestige mennesker, genstande eller andre dyr og begynder ofte at afsætte duftmærker. Det er sikkert det, Quark er begyndt på. Det er ikke ualmindeligt, at selv meget stuerene hvalpe begynder at afsætte duftmærker, især hvis der er andre hunde i nabolaget eller ligefrem i husstanden. I denne periode får hvalpen større og større selvtillid og vil afprøve grænser og udfordre sin ejer. Derfor skal du meget klart markere, hvem der bestemmer, og bevare kontrollen. Det er vigtigt, at du netop nu fortsætter - eller genoptager - dit renligheds-træningsprogram. Du skal i endnu højere grad aktivere og stimulere Quark, tage ham med ud på endnu flere gåture og i det hele taget bruge mere tid med leg og samvær med ham. Det er vigtigt, at du får kanaliseret Quarks ekstra pubertetsenergi over på dig, frem for på den store omgivende verden.
Puberteten varer forskelligt fra hund til hund, men en ting er sikkert: Den har en ende, og så får du igen din søde Quark tilbage, hvor han var, og som du gerne vil have ham. Tiden læger alle sår!

Med venlig hilsen
Kaj-Ove

Skal jeg få min hund neutraliseret?
(Fjernelse af livmoder og æggestokke hos tæven eller fjernelse af testiklerne hos hanhunden)

Det er en afgørelse, man selv skal træffe. Men en neutralisering er umiddelbart forbundet med visse fordele, hvis man da ikke skal bruge sin hund til avl.
Hundens risiko for at få visse alvorlige sygdomme formindskes, den får en bedre opførsel, når de seksuelle drifter ikke griber forstyrrende ind, og så lever den sandsynligvis længere.

Neutralisering har alene positiv virkning på hundens temperament. Den bliver roligere og
meget nemmere at opdrage. En ikke-kastreret hanhund kan lugte tæver i løbetid, ikke bare inde fra nabogrunden, men mange kilometer væk. Den vil gøre alt for at komme til tæven, med stor risiko for at blive kørt over eller komme til skade på anden vis. Derhjemme kan en ukastreret han også være en pestilens, når den begynde at parre sig med mennesker eller møbler, eller når den begynder at urinere over hele hytten for at marke sit territorium. Ofte er de også meget mere aggressive, irritable og rastløse.

Tæver tiltrækker hanhunde fra alle verdenshjørner, og det sker to gange om året. Hun bløder i en uges tid, men er frugtbar to uger til. Tæverne kan også finde på at afmærke deres territorium. Neutraliserede hunde er til gengæld meget mere optaget af deres ejere end af den store stygge verden udenfor.

Det er ikke synd for hunden at få den neutraliseret. Er det egentlig ikke mere synd at lade hunden leve og lide et langt liv med indestængte drifter, den ikke kan få afløb for?
En neutraliseret hund lever i gennemsnit 2-3 år længere end en ikke-neutraliseret, og den får et sundere liv. Både hannen og tæven opereres af dyrlægen under fuld narkose - og er helt sig selv igen i løbet af et par dage.

Kastration forebygger mod testikelkræft, prostata og brok, mens fjernelse af livmoder og æggestokke forebygger mod infektioner i livmoderen og brystkræft. Det er bedst, hvis indgrebet foretages inden tævens første løbetid, her er den forebyggende virkning størst, og for hanhundens vedkommende så tidligt som muligt.Hunde bliver ikke tykkere af at blive neutraliseret, det er udelukkende et spørgsmål om kostvaner og motionering i rette mængder.

Med venlig hilsen
Kaj-Ove

til toppen

Akustisk kommunikation:
Hjælp, min hund forstår mig ikke

Min hund vælter sig henrykt i et gammelt halvråddent kødben, den har fundet, den guffer, ruller sig i det og synes, verden er et dejligt sted at være. Vi har været ude og gå i et par timer, og det er ved at blive sent, og vi må hjemad. Fido er vel 30 meter fra mig, da jeg halvhøjt siger dens navn. Han har sikkert hørt mig, for han vender hovedet mod mig i et øjeblik, inden han genoptager sit gøremål med benet. Jeg kalder igen: FIDO, men denne gang ænser han mig slet ikke. Så råber jeg indbydende: FIDO, KOM. Om end modstræbende rejser han sig og kommer hen til mig.
Hvad skete der? Da jeg råbte hans navn, vidste han helt klart, at det var en henvendelse til ham, for han reagerede jo, men hvor skulle han vide fra, at han skulle komme? Han havde gjort, hvad jeg bad ham om. Jeg havde sagt hans navn, men jeg mente faktisk "kom".
Hvis han havde været et menneske, ville han nok have tænkt, at jeg mente "kom", men han er altså en hund, og en hund kan altså ikke ræsonnere som et menneske.
Hvad der virkelig definerer mennesket som art, er talens brug. Vi taler, taler og taler. Vi taler i et væk til vore firbenede venner. Vi ved godt, at de ikke forstår en dyt, men vi taler alligevel, det er ganske enkelt så naturligt for os, at vi ikke kan lade være. Selv små børn, der ikke har lært at tale endnu, taler. De opfinder og taler med deres eget sprog. Talen er blevet en så vigtig del af os, at vi ofte glemmer vigtigheden af vort kropssprog.
Alle dyrearter anvender lyde i deres kommunikationsmønstre, men ingen når op på højde med mennesket i akustisk kommunikation.
Hvis jeg havde kaldt på dig, som jeg kaldte på Fido, ved blot at bruge dit navn, havde du måske vendt dig mod mig og havde spurgt: "Hvad er der"? Men Fido er lost, han kan ikke tale dansk, og han er ikke tankelæser, så han gnavede videre.
Når din hund ikke lystrer dig, er det ikke for at være ulydig, han er sikkert bare forvirret.
Selvfølgelig kan hunde lære mange ord at kende, de hører godt, og de er i stand til at kommunikere ved hjælp af lyde og ord, men de skal have lært dem først. De kan også selv lære sig betydningen af visse ord ved at forbinde dem med erfaringer, de har gjort. Hvis du henvendt til et familiemedlem f. eks. siger ordet "spise", vil de fleste hunde efterhånden vide, at det er madskålen, det drejer sig om, ligesom de måske vil gemme sig, hvis du f. eks. siger til din kæreste "Jeg går lige i bad". Hvis du tænker grundigt over det, vil du sikkert, som jeg, finde det underligt, at vore hunde i det hele taget kan forstå os. Prøv lige denne mangfoldighed af ord, der for os betyder det samme. "FIDO KOM", Fido kommer ikke, fordi han endnu er er en hvalp og først er ved at lære indkald. Du bliver utålmodig: "FIIIDO kom her", "Kom nu hen til far, Fido", "Hvor er Fido henne", "Så kom dog Fido", "Kom nu for fanden", "Kom så, din skøre hund". "Kom her" er på ingen måde at samligne med kommandoen "Fido kom". Hvordan skal den stakkels hund dog kunne forstå, at alle disse underlige lyde allesammen betyder "KOM" - men mennesket er tilsyneladende fast besluttet på at bruge så stort et ordvalg som muligt. Vi er fleksible, det er vores force, men en forbandelse for vore hunde. Hvis vi skulle lære et nyt ord, og ordet hele tiden blev gentaget med nye ord, ville vi nok ikke gide at høre efter til sidst - for vi ville ikke kunne forstå det, og lige sådan er det med hunden: Når den ikke forstår, hvad det er, der bliver sagt, holder den op med at høre efter.
I stort set alle de hundebøger, jeg har læst, står der, at man skal bruge enkle kommandoer, og at man skal anvende dem konsekvent. Hvorfor gør vi det så ikke? Det er sikkert, fordi vi selv bruger synonymer hele tiden, og det gør vi for at nuancere vort spog så meget som muligt når vi samtaler, men vore stakkels hunde, de bliver sorteper i det spil. Du kan imidlertid gøre meget for at få hunden til at forstå dig. Du kan lære at være enkel og konsekvent!

Start med at være opmærksom på de ord, du anvender. Den amerikanske hundetræner, hundepsykolog, adfærdsforsker og etolog Patricia McConnel anbefaler, at man skriver sine kommandoer ned og er specifik om, hvilke ord man anvender. Siger du "sit" eller "sit ned"? Hvordan skulle din hund vide, at "sit" betyder det samme som "sit ned"? Du skal også være opmærksom på, hvordan du udtaler hvert af de ord, du bruger. Man kan udtale et ord på mange forskellige måder og få det til at betyde mange forskellige ting. Hun skriver, at man skal prøve at lave symbolske tegn for, hvordan hvert enkelt ord lyder, når man siger det. Går lyden på kommandoen "sit" f.eks. opad, når du afslutter det, altså som et spørgsmål, eller går det nedad som et udsagn eller en kendsgerning? Lyt til dig selv og dine familiemedlemmer og prøv at lægge mærke til, hvad der rent faktisk bliver sagt til hunden. McConnel er overbevist om, at bruger du en dag eller to på dette, vil du ganske givet have lyst til at gemme dig langt væk! Hun anbefaler, at man optager sig selv på video - allerhelst uden at man ved, at man bliver optaget. Sæt dig efterfølgende ned og analyser optagelsen. Det vigtigste er, at du bliver klar over, hvad det præcist er, du siger til din hund, og stiller dig selv spørgsmålet: Hvor konsekvent er jeg - og familien, som helhed? Så vil hjernen pr. automatik begynde at fokusere på, hvad du siger til hunden. Så den enkle løsning ligger lige for, du skal blot være opmærksom, så bliver du automatisk mere konsekvent i dine kommandoer.
Det er også vigtigt, at du har en kommando til hver eneste ting, du vil have din hund til at gøre. F. eks. siger du "ned", hvis hunden springer op ad dine gæster, du siger også "ned", når den skal hoppe ned af lænestolen, og du siger "ned", hvis du vil have den til at gå ned ad trappen fra 1. sal. Du ved godt, at det samme ord kan have forskellig betydning i forskellige sammenhænge, men det ved hunden altså ikke. Du kan derfor gøre livet ikke så lidt lettere for den, hvis du har een kommando til hver enkelt ting, du ønsker, at din hund skal udføre. Pas på med grammatiske ændringer i kommandoerne, nok er hunden et opvakt dyr, med den er ikke sprogprofessor. Gør noget, har gjort noget, vil gøre det o.s.v..
De fleste hunde kender ordet "sit", og vi mennesker er nok af den overbevisning, at vi er helt enige med hunden om, hvad ordet betyder. For os betyder det, at hunden placerer sin rumpe i jorden foran eller ved siden af os, alt efter hvad vi nu har lært den. Men hvad nu, hvis hunden ligger ned? Skal den så kunne forstå, at den skal sætte sig op? Eller hvis den befinder sig et stykke væk? Tror du, den vil sætte sig, hvor den står og er, eller tror du, den vil komme hen til dig og sætte sig foran eller ved siden af dig, som den har lært? Den vil nok komme luntende hen til dig og sætte sig. Eller hvad vil den gøre, hvis den allerede sidder? Den vil sikkert lægge sig ned! Nej, hunden og du definerer ikke ordet "sit" ens. Du bliver nødt til at lære den een kommando for hver ting, du ønsker udført af din hund. Er den f. eks. på afstand, kan du bruge kommandoen "DÆK", og hunden vil dække. Altså igen: Eet ord for hver kommando, og både din hund og du vil få et lykkeligere liv - sammen!

Laqt på nettet d. 7. august: Af Kaj-Ove©

til toppen

til toppen

Lagt på nettet d. 12. december 2007

Hundehvalp i julegave?
En rigtig dårlig idé!

Af Kaj-Ove Hyldahl

Når en lille hvalp på 8 uger for første gang skal forlade sin mor og søskende og ud i den store verden, er det en stort spring og en kæmpe omvæltning i dens liv. Derfor er det af allerstørste vigtighed, at den får den ro, som den har behov for, når den ankommer til sit nye hjem.

Den eller de nye hundeejere skal være forberedt på hvalpens ankomst, og der er mange ting der skal være klargjort inden det lille nye familiemedlem ankommer.
Af de mere praktiske ting kan nævnes: Mad og vandskål, halsbånd eller sele og line til gåturene, den skal have en blød og dejlig seng den kan ligge i, og den skal have lidt passende legetøj som den kan hygge sig med.

Det er også vigtigt at de nye hundeejere har sat sig grundigt ind i racens særpræg, og er det førstegang hundeejere, er det af største betydning, at man har sat sig grundigt ind i emner som prægning, socialisering og miljøtræning. Der findes en messe gode bøger og hjemmesider, hvor man kan skaffe sig den nødvendige viden inden hundehvalpen ankommer.
Man skal også sørge for at have god tid til hvalpen under den første kritiske socialisering. Det bedste er at være hjemme hos hvalpen de første par uger, så den ikke fra start skal være alene hjemme både 8 og 10 timer om dagen. Forskningsresultater viser, at hunde der i en ung alder er ladt alene hjemme i mange timer dagligt, ofte risikerer senere at udvikle alene-hjemme-problemer.

Det er ikke mange der kan afse den fornødne tid til disse forberedelser lige midt i
juleræset, og hvad med alle juledagene, hvor familier har tradition for at være sammen? Skal den lille hvalp slæbes med ud i en bil og køre på julebesøg hos familie og venner? Og tænk på alle de mange mennesker den skal møde! Juletravlhed og stress passer ganske enkelt ikke sammen med en lille ny hvalp. Den har ikke godt af, at blive udsat for så mange og massive indtryk på én gang, den skal først have tid til, at falde til i sit nye hjem - og det kan godt tage lidt tid. Hvis man kaster den nye hvalp ud i alt for megen uro, og overøser den med
alt for mange indtryk fra første færd, et leben som den slet ikke kan klare, risikerer man at den får stress. Dette kan følge hunden resten af sit liv, og det kan sagtens afstedkomme adfærdsproblemer senere i hundens liv.

Børn, gaveræs, papir og bånd er heller ikke noget for en lille ny hvalp.
Man kan selvfølgelig godt give en hundehvalp i julegave - blot den ikke er fysisk til stede - give i stedet et gavekort fra en anerkendt kennel.
Den kan komme når jul og nytår er overstået og familien er faldet til ro oven på højtiderne.
Man skal have god tid til at forberede sig på det nye familiemedlem. Det skal også nøje overvejes, hvilken race der vil passe ind i familien, og hvem der skal have det primære ansvar for hunden. Børn skal aldrig have et sådant ansvar. Det er sjovt i starten, men det bliver det i reglen ikke altid ved med at være. At anskaffe sig en hund kræver forberedelse, indsigt - og et voksent ansvar.

HUNDE & NYTÅRSFYRVÆRKERI
Er din hund parat til spruttende raketter, heksehyl, høje brag fra kanonslag og andet ulovligt fyrværkeri?

Der har altid været brag fra fyrværkeri i dagene før og efter d. 31. december, når børn og unge ikke kunne vente med at fyre løjerne af eller brænde det overskydende fyrværkeri af i dagene efter nytår. Det var slemt nok. Men i dag har nytåret udviklet sig et sandt helvede for skrækslagne hunde og andre dyr. Allerede fra 1. december begynder man at brænde fyrværkeri af i dag - og fortsætter, til lageret er opbrugt, ofte lang tid efter nytår. Er din hund rustet til det?

For hunden er fyrværkeriet et ganske unaturligt syn: Hvæsende raketter, der flyver højt til vejrs, eksploderer med et brag og spreder en paraply af lys, ild og ildkugler, der styrter mod jorden. Det er for hunden noget, der i allerhøjeste grad signalerer fare. Derforuden gør det sikkert også ondt i ørerne på hunden. En eksploderende raket eller et kanonslag giver et lydtryk på mellem 100 og 180 db. Når man så tager i betragtning, at mennesket føler smerter i øret ved en lydvolumen på ca. 115 db, fortæller det vel et og andet om nytårsaftens lydoplevelse for hunden.

Af disse grunde er det vigtigt, at vi forbereder hunden til prøvelsen ved at starte med alsidig miljøtræning så tidligt i hundens liv som muligt - helst allerede mens hunden endnu er hvalp. Jo længere tid der går, jo ældre hunden bliver, jo sværere og længere tid tager træningen til at modstå den ekstreme nytårsoplevelse.

Hunde oplever, reagerer og påvirkes vidt forskelligt af mødet med fyrværkeri. Det afhænger af deres nervesystem, arv fra forældrene - var de lydfølsomme, eller var de lydstærke? - deres egne grænser og angst-tærskel og ikke mindst den gode, dårlige eller mangelfulde lydtræning, de har eller ikke har gennemgået. Sidst, men ikke mindst, betyder hundens evne til at afreagere på oplevelserne en stor del af det videre forløb. Reaktionerne fra hund til hund er vidt forskellige og varierer fra "et skuldertræk" af den trænede hund - til hunden, der ryster over hele kroppen, ryster og savler af angst, ja de kan blive så bange at de forretter deres nødtørft på gulvet og overalt, de holder op med at lystre, og enkelte blokerer fuldstændigt.
Du kan læse meget mere om hundeangst på hjemmesiden Netdyredoktor.

Hvis du har en hvalp eller unghund, der endnu ikke oplevet nytårsfyrværkeriet, er det en god idé at komme i gang med fyrværkeri-tilvænnings-træningen. Det gælder også, hvis du har en voksen hund, der endnu ikke har haft dårlige erfaringer med fyrværkeri.

Du bør undgå, at hunden er alene hjemme, når den for første gang udsættes for fyrværkeriets grusomme oplevelser. Du bør i stedet starte hjemme med lydtræning. I handelen findes udmærkede lydbånd eller lyd-CD'er til træningsformålet. Jeg kan henvise til Dyrenes Beskyttelse's hjemmeside, hvor der fåes en udmærket cd med en indlagt instruktion i anvendelsen til godt 100,00 kr. + forsendelse. Bruger du denne metode, kan hunden få sine første oplevelser med høje lyde på en god og positiv måde. Det er trods alt nemmere at forebygge end at helbrede!

Man starter lydtræningen på et lavt og ikke-generende lydniveau, hvorefter man gradvist skruer lyden højere og højere op. Man må aldrig tvinge sin hund til højere lyd - det skal være, når hunden er rolig, afslappet og har det godt, at man træner den. Gå langsomt frem efter et velstruktureret træningsprogram, og langsomt desensibiliceres hunden til et højere niveau.
Mens man træner, skal hunden være i gang med noget andet samtidig. Man kan lege med hunden, lade den søge efter mad - eller lave sjove og hyggelige samarbejdsøvelser, mens lydene kører i baggrunden. Træningsøvelserne skal være kortvarige. I starten 1 - 2 minutter ad gangen, stigende til 5 - 10 minutters lydtræning. På den måde vil hunden få positive erfaringer med høj lyd, og disse erfaringer vil virke som referencer for hunden senere i livet. Hunden vil genopleve den følelse, den havde i forbindelse med indlæringen, når den møder lydene i den virkelige verden udenfor.

For at opnå et effektivt resultat er det endvidere nødvendigt, at hunden også trænes med rigtigt fyrværkeri sidst i forløbet. Start med at tage hunden med ud, når det er dagslys, og lad den opleve det rigtige fyrværkeri på lang afstand. Gå derefter tættere og tættere på. Husk, at vindretning har stor betydning for både volumen og for de lugte, der følger med affyring af krudt. Prøv derfor at træne hunden med forskellige vindretninger i forhold til affyringsstedet.

Hvis din hund allerede har oplevet - og er blevet lidt bange for - fyrværkeri, skal du påregne, at en struktureret træning vil tage ca. 3 - 4 måneder. Hvis din hund har oplevet fyrværkeri og er blevet meget bange for det, er det vigtigt, at du tager kontakt til en dyrlæge, der har erfaring med adfærdsbehandling af hunde, eller en adfærdskonsulent med speciale på området.
Målet er hermed, gennem adfærdsmodificerende træning, at ændre hundens adfærd og sindsstemning, når den hører/ser fyrværkeriet.
Vores egen adfærd har også betydning for udfaldet af træningen. Vi skal derfor også lære at håndtere og aflede hundens opmærksomhed under fyrværkeriet.

Hvis hunden er meget påvirket af fyrværkeri eller andre lyde som torden, skud m.v., er det vigtigt, at du søger professionel hjælp. Her kan du få god vejledning, og hunden kan evt. samtidig få understøttende medicinsk behandling. Det er vigtigt at søge hjælp tidligt i forløbet. Jo før en behandling sættes i gang, jo bedre er chancerne for et godt resultat.

Når du anvender en lyd-CD, er det selvfølgelig vigtigt, at du læser og følger instruktionen til punkt og prikke, men det er også en god idé at tage dyrlægen med på råd, inden du starter.

Dyrlæge Henrik Strange beskriver i en artikel på hjemmesiden Netdyredoktor.dk, hvorfor hunde er bange for fyrværkeri, således:

"Nogle hunde udvikler angst for fyrværkeri. Set med hundens øjne, kommer alle lysglimt og brag uden nogen forvarsel og derfor fuldstændig uforudsigeligt. Fyrværkeri er i dag så forskelligartet, at det ud over at indeholde lysglimt ofte ledsages af høje lyde. Der findes hunde, som reagerer på bestemte lyde, andre hunde reagerer på lysglimtene, mens andre igen reagerer på det hele.
Der findes flere typer angst. Enten en generel angst, hvor hunden reagerer ængsteligt over for mange forskellige situationer, eller en mere specifik angst, hvor trygge hunde reagerer over for en bestemt situation/ting. Hunde, der lider af den generelle angst, har ofte haft en utryg baggrund, f.eks. en dårlig socialisering tidligt i livet eller måske en dårlig prægning, men angsten kan også være nedarvet. Angst for nytårsfyrværkeri kan være en af de situationer, hunden er bange for".

Henrik Strange henviser også til, at ikke alle hunde kan have glæde af at lytte til en CD med høje brag på, de finder hurtigt ud af, at det ikke er rigtigt fyrværkeri, da lysglimtene mangler. Over for denne gruppe virker lydterapien ikke, skriver han. Han påpeger, at:
"Det bedste er at gå langsomt til værks og få en hjælper til at affyre fyrværkeri, først på lang afstand og senere tættere på. Ofte kan det hjælpe hunden, at ejeren står imellem affyringsstedet og hunden. Det kan virke som en fysisk og psykisk beskyttelse af hunden. Husk, at hunden skal belønnes for ikke at udvise angst. Den må aldrig ynkes, når den er bange. Det kan virke forstærkende på angsten".

Medicinsk behandling i sig selv kan ikke kurere hundes angst. Men ved hjælp af angstdæmpende medicin kan man nemmere holde sin hund fokuseret på lydtræningen.
Henrik Strange deler groft hundene op i 4 grupper, som alle kræver forskellig træning og medicinsk behandling:
"De hunde, der bliver angste/nervøse allerede i december ved de første tegn (lyde) på fyrværkeri.
 De hunde, der først begynder at reagere mellem jul og nytår, når fyrværkeriet tiltager.
 De hunde, der udelukkende reagerer nytårsaften, men er både urolige og bange.
 De hunde, der er lidt urolige selve nytårsaften".

Henrik Strange peger endvidere på, hvilke typer medicin - hvoraf de fleste er receptpligtige - der findes til angste hunde, og understreger, at man ikke skal anvende medicin til mennesker, da det kan have en helt anden effekt på hunde:

"En type angstdæmpende medicin indeholder clomipramin. Medicinen har en indkøringsperiode på mellem 2 og 4 uger, før den maksimale effekt kan ses, og det anbefales derfor at starte behandling i løbet af efteråret. I behandlingsperioden anvendes lydterapi med CD og de skud, som kommer i løbet af december som tilvænning.
En anden type angstdæmpende medicin indeholder stoffet apozepam. Det virker ikke fremmende for indlæring, men er udelukkende angstdæmpende. Denne type gives typisk i december måned alene eller i kombination med sløvende medicin.
Sløvende medicin indeholder oftest acepromazin. Dette lægemiddel er det mest udbredte til behandling af nytårsangst hos hunde. Det skal dog understreges, at det ikke har nogen angstdæmpende effekt, og at hunden derfor stadig er bange nytårsaften. I nogle studier hævdes det, at acepromazin skærper hørelsen, og derfor anbefales det, at man bruger det i kombination med angstdæmpende medicin, f.eks. apozepam".

Herudover peger Henrik Strange på en række naturlægemidler til behandling af angst for nytårsfyrværkeri, f.eks. Serene Um og duftferomonerne DAP, som hunden vil forbinde med en tryg tilværelse.

til toppen

Er din hund på vej til at udvikle angst for lyde
- eller er den den det allerede?

Årets værste tid for rigtig mange af vore firbenede venner, nytårsaften og dagene før og efter, er nu ved at være overstået. Det er ikke ualmindeligt at læne sig tilbage i stolen og tænke: "Det var dejligt, nu er der et helt år til næste gang". Men det er forkert, du skal hellere tænke: "Nu har jeg et helt år til at træne min hund i, så den kan komme over sin skudangst".
Ikke alle hunde er angste for skud og lysende, blinkende raketter men de, der er, må gennemleve et helvede omkring nytårsaften. Har du først observeret, at din hund er bange og stresset, skal du ikke tro, at den bliver bedre til at tackle nytåret næste gang. Tværtimod. Den bliver mere og mere bange år efter år. Det tiltager! Og har din hund fået et reelt chok af nogle raketter eller kanonslag kan det ikke siges tydeligt nok: Søg hurtigst muligt professionel hjælp. Hvis du bare lader stå til, risikerer du, at hunden i løbet af et halvt års tid begynder at udvikle angst for mange andre ting også. Den begynder måske at blive bange for høje lyde, lyden fra kraftig regn, låger, der smækker, torden o.s.v.. Angsten og stress'en har det med at brede sig som ringe i vandet. Forskere har kunnet måle kortere reaktionstider og voldsommere reaktioner på sådanne pludselige hændelser. Det er et klart tegn på stress og nervøse anspændelser hos hunden. Det er organismens forsvar.
Voksne hunde, der er bange for lyde, skal behandles af professionelle, men hvis du lige har fået hvalp, er det vigtigt at påbegynde lyd-træning med det samme. Ikke kun med henblik på nytårsaften, men træning til at klare alle de lyde, den lille hund kan komme ud for i hverdagen og igennem livet.
Hvis din hund allerede har oplevet et par nytårsaftner uden de store problemer, men her på det sidste er begyndt at vise små tegn på angst, og den trykker sig uden at virke decideret bange, eller er begyndt at gemme sig under bordet eller i sin kurv, er det et sikkert tegn på, at den er på vej over i statistikken over lydangste hunde. Kom derfor hurtigst muligt i gang med træningen. Der er visse hundeskoler, der tilbyder deciderede kurser for lydangste hunde, men hvis du mener, at du selv kan klare det, findes der nogle udmærkede lyd-cd'er, du kan købe og bruge til træningen. Det er ikke et træningsprogram, der kan gennemføres på kort tid, det kan sagtens tage et års tid eller mere, før din hund kan klare et nytår uden angst, så kom endelig i gang NU!
Nogle racer har større sandsynlighed for at udvikle lydangst end andre, dette på trods af, at de faktisk er avlet specielt til jagt og lignende. Det drejer sig især om: Border Collies, Shetland Sheepdog, Belgiske Hyrdehunde, Formel 1 Labrador, Dansk/Svensk Gårdhund, nogle Pudler og visse Schæfere. Mere generelt kan det siges at være racer, der er avlet til at være særligt opmærksomme på stort set alt, hvad der rører sig om ørerne på dem. Dertil kommer selvfølgelig hunde af alle racer, som har haft en eller flere dårlige oplevelser - eller har fået et reelt chok i forbindelse med fyrværkeri.

Kan hunden flyttes uden men?
Kan hunden flyttes uden men?

Lige meget hvor godt man forbereder sig på at blive hundeejer og til at tage en lille hund under sine beskyttende vinger, og lige meget hvor gode intentioner man har for at give det nye familiemedlem et godt og trygt hjem, kan der komme situationer, man ikke kan forudse, situationer der gør, at man pludselig må skille sig af med sin elskede hund.
Uanset årsagen er det en beslutning, der volder stor sorg; det er en beslutning, der ofte fremkalder følelsen af, at man svigter sin bedste ven, et tillidssvigt. Men at finde et nyt hjem til sin hund, hvor den vil føle sig tryg og lykkelig, er ikke et svigt!
Jeg siger ikke, at det er acceptabelt at lade hunde gå på omgang som en gammel slidt videoklassiker. Jeg siger blot, at kærlighed til hunden alene ikke er nok, den skal også have de rette miljømæssige forhold for at kunne trives. Alle hunde er forskellige, og det betyder, at enhver hund - som ethvert menneske - har behov for et miljø, der bringer det bedste frem i
den.
Hvad enten årsagen, til at man må sige farvel til sin hund, nu er dødsfald i familien, børn, der ikke kunne trives med hunden eller omvendt, adfærdsvanskeligheder eller ændrede bolig-/arbejdsforhold, er det den kloge hundeejer, der indser, at hundens nuværende situation ikke er holdbar, og finder et nyt hjem til den - et hjem, hvor den kan blive stimuleret og
opnå den rette trivsel, og dermed et rigtigt liv som hund.
Jeg tror, at hunde er som mennesker, at de kan få en følelsesmæssigt utrolig stærk tilknytning til andre, en følelse, der sagtens kan kaldes kærlighed. Men i modsætning til mennesket kan hunden relativt let udskifte denne tilknytning, hvis blot det ikke sker for hyppigt. Jeg har en idé om, at dette skyldes, at hunden lever mere i nuet end vi mennesker, netop dette der er den store fordel for hunden, den store forskel på hundes og menneskers vidt forskellige intellektuelle stader.
Når man tænker over det, er der vel ingen grund til at tro, at en ændring i omstændighederne skulle blive tolket af hunden som et svigt af mennesket, som den elskede.
Prøv at se på hundens forfædre, ulvene. Ulveflokke kan være ret flydende. Ændringer afhænger af den tilgængelige føde og yngletider. Nogle udstødes, mens andre vælger at forlade flokken frivilligt for at finde en ny flok. Det samme ses endvidere hos aberne.
På det korte sigt er det ikke altid nemt, hverken for den, der skal forlade hjemmet, eller for den eller dem, der må blive tilbage, men i sidste instans er det bedst sådan.
Efter min bedste overbevisning må vi, når der er kommet et dyr ind i vores liv, bruge alle vore ressourcer og intelligens til at give det et så godt og trygt liv som overhovedet muligt. Det drejer sig om at lære så tilstrækkelig meget om hunden til at vide, hvad den behøver, og om at eliminere sit eget ego.
Det er efterhånden ikke så få hunde, jeg har set skifte hjem af den ene eller anden årsag. Selv har jeg haft adskillige i korttids-pleje for at finde nyt hjem til dem. Hver gang har jeg oplevet nogenlunde det samme. Dyb sorg hos ejeren, der må af med sin elskede hund, men meget kort usikkerhed hos hunden, når den er ankommet til de nye omgivelser. Der går som regel ikke mere end et par dage, før hunden føler sig tryg i de nye omgivelser sammen med sin nye flok.
De første par dage er de lidt forvirrede over at komme til et nyt sted med nye sociale partnere, men i lighed med mennesker falder de hurtigt til ro i de nye omgivelser og tilpasser sig snart de ændrede rutiner, blot med den lille forskel, at hunden er meget hurtigere til at falde til end vi mennesker.
Men inden man give sin hund til andre, skal man være helt sikker på, at den passer ind i det nye miljø, og at det er de rette mennesker, man overlader den til. Man skal helst være sikker på, at hunden vil finde sig til rette, første gang den flytter, for man kan ikke bare blive ved med at flytte den rundt. Der er grænser for, hvor ofte hunden kan tilpasse sig et nyt hjem. Det er heller ikke alle hunde, man bør flytte. Er det en svært skadet adfærdsvanskelig hund, er det ikke ansvarligt at videregive den til en ny, intetanende familie. Men hvis du synes, at du ikke er i stand til at give din hund det, den har brug for, så vil du ikke svigte hundens tillid, hvis du finder en familie, hvor den kan få det. Du ville svigte din hund, hvis du ikke gjorde det. En hund har brug for et formål med livet. En understimuleret hund har intet liv.
Du kan ikke udvise større kærlighed til din hund, hvis den er understimuleret, får for lidt motion og keder sig, end hvis du anbringer den i et hjem, hvor den bliver glad - selv om du måske selv bliver ked af det.

Lagt på nettet af Kaj-Ove© januar 2007
Til toppen

Hunde, mennesker og pH værdi:

Hvis du bruger en hundeshampoo af god kvalitet, og din hund iøvrigt er fri for hudsygdomme, kan du vaske den så ofte, det er nødvendigt. Husk blot at være meget grundig med, at få skyllet shampooen helt ud igen bagefter. Din egen menneske-shampoo er uegnet til at vaske hunden i, da der er forskel på hundehud og menneskehuds pH-værdi.
Hvis din hund derimod lider din hund af en hudsygdom, kan det være nødvendigt at vaske den flere gange om ugen i en medicinsk shampoo.

Du kender nok begrebet pH- værdi. Det misforstås desværre ofte af mange hundefolk, fordi de forbinder det med hårshampoo til mennesker. Denne misforståelse stammer mest fra den misinformation man somme tider finder i artikler om hundens pelspleje.

At fastsætte pH-værdien er yderst vigtig for både dyrs og menneskers hud og hårpleje. Det kemiske symbol pH er betegnelsen for brint-ioner i opløsning (vandopløselige ioner) eller enklere forklaret surhedsgraden - formularen på syrer og baser.

Naturlige såvel som fremstillede kemikalier, er enten sure, basiske eller neutrale, og graden måles på en pH-skala, der kan sammenlignes med en 14 cm. høj diagramsøjle. pH skalaen går fra 1-14 med 7 som det midterste punkt= neutral. Alt under 7 er syre, alt over 7 er base. Jo lavere tal, jo mere surt, jo højere tal, jo mere basisk. Man måler syre og base efter den logaritmiske tabel, dvs. én grad på skalaen er 10 gange så meget i mål, f.eks. er 8 ti gange mere basisk end 7, 10 er 1.000 gange mere osv. Indtil vi når 14 som er 10.000.000 gange mere basisk end det neutrale 7. På samme måde måles syre, 6 er f.eks. 10 gange mere end 7 osv.

Det optimale pH for menneskers hud og hår ligger indenfor 4,5 til 5,5 dvs. på den sure side af skalaen.

Hundens hud og pels er ikke som hos mennesket. Hundens pH er væsentlig anderledes. i "Small Animals Dermatology" påpeger Muller og Kirk at Draize's studier viste, at hunden var det mest alkaliske af alle de pattedyr der testedes. Der blev taget prøver fra 6 områder på hver hund, og pH- værdien lå fra 5,18 til 9.19. 95% af alle prøver lå indenfor 6,2 til 8,6 og gennemsnittet var 7,52.

Dette kan variere afhængigt af race, alder og fysik, men som ideal må dette niveau fastholdes for at opnå højeste elasticitet, styrke og glans i hundens hud og pels.

For at holde hundens hud og pels sund og stærk, bør en shampoo være rigtig afbalanceret, ikke kun for at nå målet, en ren pels, men også for at opnå både en smuk glans og sund hud og pels.

Det betyder selvfølgelig ikke at man skader hunden så den mister pelsen, hvis man vasker den i en god shampoo til mennesker, men gentagen brug af en for syreholdig eller basisk shampoo kan reducere det naturlige lag, som beskytter hud og pels.

Brug af meget syreholdige shampoos rengør ikke effektivt og man ødelægger på sigt pelsens naturlige elastisitet. Gentagen brug af et sådan produkt vil indtørre hårsækkene, ødelægge fibrene og være årsag til, at hårene knækker ved børstning og kæmning. Mange hunde vil angiveligt begynde at kradse og rive sig.

Når man vasker hunden, kan pH værdiforskellen mellem det basiske vand og den syreholdige shampoo og evt. skyllemiddel, som henholdsvis åbner og lukker hudens porer, næsten være umuligt at skylle effektivt ud af pelsen og dermed være årsag til, at visse sæbe og/eller skyllemiddelrester gemmer sig under huden.

Men man skal også passe på ikke at bruge en for basisk shampoo, for den kan angribe hårets farvemolekyler og gøre pelsen kedelig,tør og usund at se på.

Indenfor gruppen af pH-værdirigtige afbalancerede hundeshampoos er der mange valgmuligheder beregnet for såvel normal som speciel brug, hvilket giver gode valgmuligheder blandt de mange effektive produkter der findes på markedet.

Men husk, at hvis din hund lider af en hudsygdom, kan det være nødvendigt, at vaske den flere gange om ugen i en medicinsk shampoo.

Selskabshundene er et hit

Af Kaj-Ove Hyldahl

Nye tal fra Dansk Kennelklub viser, at de små selskabshunde bliver mere og mere populære. Men hundemoden har en uheldig konsekvens.

De er så søde, lige til at putte i håndtasken. Og så er det jo blevet hypermoderne. Det er især de små hunderacer som chihuahua, fransk bulldog, og den forholdsvis nye race coton de tulaer (bomuldshunden), der er steget til vejrs på listen over de mest populære hunderacer, viser årets registreringstal fra Dansk Kennel Klub.
Den store efterspørgsel på de små hunde har ifølge DKK den uheldige konsekvens, at de eftertragtede hvalpe bliver importeret ulovligt fra Østeuropa. Det sker, selv om både dyrlæger, klubber og organisationer advarer kraftigt imod at købe dem, da der er stor risiko for, at de er syge.

Det er ikke mindst fordi de små hunderacer typisk kun får ganske få hvalpe i et kuld, at det grå marked blomstrer. Den gamle historie om udbud og efterspørgsel!
Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, DKK, opfordrer i avisen Sjællandske kraftigt til:
"At man ikke bare hopper med på moden, men investerer den nødvendige tid i at finde sin nye firbenede kammerat hos en opdrætter, som har givet hvalpen en god opvækst. Hvis ikke lige man kan finde en chihuahua eller en coton med det samme, findes der andre små selskabshunderacer, som man også kan få glæde af", siger Vibeke Knudsen til Sjællandske. Hun slutter med at nævne racer som bl.a. löwchen, bichon havanais og bichon frisé.
På DKK's TOP 20-liste over de mest populære hunderacer er det dog stadig de klassisk foretrukne, store familiehunde der ligger i toppen. Listen toppes af labrador retriever (2297), schæferhund (2113) og på 3. pladsen golden retriever (1112).

Uden for lister og registreringer oplyses det, at også den tjekkiske rottehund (Prazsky
Krysarik) er ved at skyde frem som et stort hit. Racen er endnu ikke blevet internationalt
FCI-godkendt, men det arbejdes der ihærdigt på. Ikke mindst Kamilla Jensen, der bl. a. er sideredaktør på www.chihuahuahund.dk og webredaktør på sin egen, www.Rottehund.webbyen.dk , gør en stor indsats for at få anerkendt racen internationalt.
Netop fordi der kun er tjekkiske papirer på Prazsky'en, er det nemmere for de kriminelle østeuropæere at binde godtroende danske hvalpekøbere en "god" historie på ærmet. Er man i tvivl om, hvor hvalpen kommer fra, kan man prøve at søge hjælp hos Kamilla, der via sit netværk kan komme langt i en evt. undersøgelse af, om hvalpen kommer fra en anerkendt kennel.

Til toppen